- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
24

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adelsmand kunde altsaa fremdeles forhøje Gaven til sin Brud ved
blot at udstede to Breve. Claus Skeel gav saaledes Aar 1582 sin
Fæstemø en Guldkæde, et Armbaand og et Brev paa tusinde
Daler i Fæstensgave, og otte Maaneder efter et Brev paa
totusinde Daler i Morgengave[1]. Ditlev von Qualen gav sin Brud,
Fru Sophia Lunge, en Guldkæde paa ikke mindre end fem
Hundrede Gylden, et Brev paa tusind Lod Sølv i Fæstensgave og et
paa totusinde Daler i Morgengave. Samme Stakkel maatte iøvrigt
i levende Live udbetale hende alt dette, da de skiltes[2].

Eller ogsaa kunde man gaa den af Antvorskov Recessen selv
anviste Vej og udbede sig alle ens Arvingers Samtykke til at
maatte forøge Morgengaven. Foruden det egentlige
Morgengavebrev, hvis paalydende Sum helt skulde tilfalde den efterlevende
Enke og hendes Slægt, kunde man da, hvis ens Arvinger gav
deres Samtykke dertil, tillige overrække Bruden i Morgengave
et Livsbrev paa, at hun maatte paa Livstid nyde som Enke alt
eller Hovedparten af ens efterladte Gods.

Naar man betænker, bvor stridigt et Folkefærd Arvinger til
enhver Tid har været, og ikke mindst i det 16de og 17de
Aarhundrede, hvilken Sum af gode Ord, aftvungne Gentjenester og
maaske klingende Vederlag, det har kostet, inden alle de
behørige Segl og Underskrifter anbragtes under Brevene – saa
har man heri det bedste Bevis for Styrken af den Strøm, der
kunde overvinde slige Hindringer. Thi de blev overvundne.
Ikke blot i et enkelt Tilfælde eller en sjælden Gang, men
hyppigt. Her et Par Eksempler blandt mange fra det 17de
Aarhundrede. Henrik Podebusk gav Aar 1624 Jomfru Sidonia Maria
Einsiedeln i Morgengave Kjørup Hovedgaard og Gods paa Fyn
samt alt hvad Gods, han fremtidigt maatte arve eller købe
[3].
Mourits Podebusk gav sin Brud alt sit Gods og Løsøre[4]. Erik
Krag til Bramminge gav Jomfru Vibeke Rosenkrans i
Morgengave alt hvad Jordegods, han ejede eller herefter bekomme
kunde, saa og alt hvad Løsøre, han maatte efterlade sig[5].
Ingeborg Parsbjerg fik af Henning Povisk i Morgengave, foruden de
totusind Daler "efter gammel vedtagen dansk Skik og Brug",
Hovedgaarden Lerbæk med alt tilliggende Gods samt alt hvad
Gods og Løsøre, de begge i deres Levetid kunde samle[6] o. s. v.
Ikke uden Grund kunde det Aar 1633 erklæres for


[1] Kolderup Rosenvinge: Udvalg
af Gamle Danske Domme IV 176-81.
[2]
N. K. S. no. 841. Folio S. 377.
[3] N. K. S. no. 1363. b. Folio.
[4]
Morgengavebrev dat. København 16. Aug. 1661. N. K. S. no.
1363. b. Folio.
[5]
Udkast til Morgengavebrevet, dat. Enderupholm d. .. Aug. 1653.
Danske Adelsbreve Fasc. 53. Rosenkrands. R. A.
[6]
"Copie af min Oration imod Henning Powisch d. 13. Oktbr. 1656,
Anlangende min Datter Ingeborg Parsbjergs Morgengavebrev." Afskrift
i N. Jacobsens Samlinger. "Bryllup."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free