Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"sædvanligt i Danmark, at en ærlig Riddersmands Mand forærer
sin Brud en tilbørlig Morgengave og forlener hende med sin
Hovedgaard samt tilliggende Gods"[1].
*
Den mægtige Bevægelse, som her var oppe, var mere, end den
ved første Øjekast syner af, et blot Modepust i Bryllupsskikke.
Den var i Virkeligheden et Bundrøre i det store Spørgsmaal
om Ægtefællers Forhold i det hele. Morgengaven laa som Mærke
for, hvor Malstrømmen gik. De Kræfter, der var satte i
Bevægelse, var Tidens stærkeste: religiøs Trang og Standshensyn.
Men de vedblev ikke at føje sig saa villigt, som vi hidtil har set;
Malstrømmen blev først ret strid, da Lutherdommens og
Adelstandens Krav stødte sammen.
Lutherdommen saa i Ægteskabet et Universalmiddel mod
Fortidens Onder. Klostrenes Unatur, Gejstlighedens skjulte
Frillelevnet, Adelens aabenlyse Raahed, alt lod sig omstøbe i denne
Gud velbehagelige Smeltedigel. Ud af den fremgik de lutrede
Former: fromme Ægtefæller, ægtefødte Børn, der artede sig vel.
Derfor var det Hovedsagen at drive alle, Mænd som
Kvinder, til lovligt Ægteskab. I Børneavlens Sommergrøde
dræede hele Folkemarken til Frugt for Himmerig.
Men samtidig med Kirkefornyelsen var der foregaaet en
Adelsfornyelse. Frigjort for sin gamle Medbejler Kirken
som Jorddrot, beriget ved dens Plyndring, og i Grevefejden
Sejrherre over Borgerstand og Bønder, stod Adelen godt rustet
til at optage en Kamp mod enhver Art Overgreb. Og fra adeligt
Synspunkt set havde den lutherske Kraftdyrkning af Menigheden
sine yderst mislige Sider. Naar alle Døtre skulde giftes, kunde
Slægtens Jordegods let blive splittet i for mange Parter. I Strid
med den nye Retning bevaredes da Maribo Jomfrukloster til
Anbringelse af overtallige Adelsdøtre. Men hvad værre var, i dette
Kapløb om Giftermaal kunde det let hænde, at adelig ægtede
uadelig og saaledes Klinte blandedes med Hveden. Herimod
maatte der tages nye og kraftige Forholdsregler.
Betegnende nok havde dette Spørgsmaal hidtil ikke ret været
fremme. Standsfølelsen havde været anset for tilstrækkeligt Værn
[1] Henrik Podebusk’s
ændrede Morgengavebrev af 6. Juli 1633. N. K. S. no. 1363. b. Folio.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0025.html
