Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1. Morgengave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mildere: "Sker det med næste Venners Raad, da skal hun have
Magt at sælge sit Jordegods inden Aar og Dag til frit Folk"[1].
Som det vil ses, blev herved hver enkelt Adelsslægt sat
til Værge for dens kvindelige Medlemmers religiøse
Giftetrang. Og Anvisningen var tydelig nok. Sagde Slægten
ja til et Giftermaal med en uadelig, kunde den kun faa Brudens
Jordegods tilkøbs, men svarede den nej, kunde den faa det gratis.
Midlet synes at have været virksomt. Vi hører fra den Tid
sjældent eller aldrig mere Tale om frie Kvinders Giftermaal med
ufrie.
Efter dette første Sammenstød hvilede Striden mellem
Lutherdom og Adelsfølelse i nogen Tid. Men under Frederik den Anden,
og særligt efter hans Giftermaal og Christian den Fjerdes Fødsel,
fik den kirkelige Retning atter Vind i Sejlene. Man
fik Aar 1580 Kongen bevæget til at lade udgaa en Befaling mod
den værste Hindring for Ægteskab. Kongen var kommen i
Erfaring, hed det i Brevet[2], hvorledes mange, baade Adel og Uadel,
levede et ondt Levnet med Boelskab og løse Kvindfolk, som de
havde i deres Huse og omgikkes aabenbarlig med, som var det
deres Ægtehustruer, Gud til ikke ringe Fortørnelse, det hellige
Ægteskab til Forargelse og deres Jævnkristne til et ondt
Eksempel. I denne Anledning befaledes det Præsterne i ethvert
Sogn først hemmeligt at paaminde vedkommende, dernæst, hvis
det ikke hjalp, tre Søndage i Rad fra Prædikestolen at advare
dem, og sluttelig, hvis de endda ikke forbedrede sig, offentlig at
bandsætte dem. Saa en Præst igennem Fingre med nogen, skulde
kan have forbrudt sit Kald og derhos stande Kongen til Rette.
Udstedelsen af dette Brev var en tydelig Sejr for Kirken.
Naar alle, der saaledes var løbne paa Grund, atter blev stødte
ud i Strømmen, vilde det gaa i samlet Drift ned mod Ægteskabets
sikre Havn. Og hvilken Magt tillagdes der saa ikke tillige den
hidtil oversete Gejstlighed! Nys henvist til at krumme Ryg for
en Otting Smør og en Faarekrop oppe fra "Gaarden", stod ved
dette Brev Sognepræsten som Overdommer i Forholdet mellem
Herremanden og hans Husholderske.
Kongebrevet virkede, som det var at formode. Frygten for fra
Prædikestolen at faa sit Privatliv skaanselsløst blottet, endsige
Frygten for Bandlysning, bevægede mange til at søge Læ. Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
