Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudemesse om Mandagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I København greb man den Tanke, at da Mandags-Gudstjenesten
egentlig havde svaret til en Bodsdag, burde dette nur
omsat i Prædiken, udtrykkes ved, at man om Søndagen
forkyndte Ægteskabets Evangelium, men om Mandagen
Loven og Pligterne. Første Gang dette vides at være blevet
anvendt var, da Niels Hemmingsen, der den Gang endnu kun
var Magister og Læsemester i et ubetydeligt Fag ved
Universitetet, Aar 1552 giftede sig paany. Der kunde for saavidt have
været Anledning til her at fremdrage Loven og Pligterne, som
Brudgommens første Ægteskab var efter adskillige forargelige
Optrin endt med Skilsmisse paa Grund af Hustruens Utroskab[1].
Hvis Mandags-Talen, der endnu er bevaret i Udkast[2], har, som
det lader, været af Sjællands Biskop, Peder Palladius, kunde det
vel ogsaa nok have svaret baade til dennes Stilling at tale med
Myndighed overfor den lavtstaaende Docent, der endnu ikke var
saa meget som Bakkalavr i Teologien, og til hans trohjertige
Ligefremhed ikke at gøre for mange Omsvøb ved denne Lejlighed.
Man synes at mærke det rammende i saadanne Ord til
Brudgommen: Vogt din skarpe Tunge, tal godt om din Hustru! Hvo
kan leve sammen med Løver, Bjørne og Hunde? Hjælp du hende
selv til Fromhed og Hæder! Men foragt hende ikke, gaa ikke fra
hende, lad hende ikke tilbage i Smerte!
Selv om imidlertid en bestemt Anledning her maatte have
skærpet Formen, saa synes Eksemplet at have smittet, og det
varede i hvert Fald kun kort[3], førend denne Art
Taler blev de almindelige ved Brylluppet om Mandagen. Med sædvanlig
Overdrivelse kunde det snart siges: "Det er en ældgammel og derhos
from og priselig Skik, at man om Mandagen i Kirken foreholder
de nygifte Ægteskabs-Pligter"[4]. I det 17de Aarhundrede
anvendtes samme Art Taler ved Bryllupper i Kongefamiljen[5].
Var der end logisk set noget besynderligt i, at man om
Søndagen før Giftermaalet lokkede Parret ved at tale om Ægteskabets
Evangelium, men bagefter, naar de var vel i Fælden, vendte det
laadne ud og talte om Lov og Dom, saa stødte dette næppe ret
mange. Det gik ikke Ægtefolk værre end alle andre, der havde
"drømt, at Livet var Lykke, men vaagned og saa det var Pligt".
Hovedsagen var, at man i denne nye Form forTaler havde fundet
en naturlig Afløsning for Fortidens Tiltale til blot den ene af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
