Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2. Brudemesse om Mandagen - 3. Bryllupssange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forleden Torsdag havde Bryllup der i Sognet og i Dag holdt
deres Kirkegang. Hvorudover jeg lod ham siden ved Provsten
skarpelig sætte til Rette, at han absque Magistratus sui jussu vel
consensu [uden sin Øvrigheds Befaling eller Tilladelse] havde
fordristet sig til saadan ny Skik at indføre. Thi at kime for
fornemme Folk paa deres Bryllupsdag, naar de lade sig copulere i
Kirken, er vel en gammel Sædvane. Men slig Stads paa nogle
Dage efter Brylluppet for dennem at bruge, er hverken tilladeligt
eller med praxi gemæs".

I Sverige derimod, hvor saa meget af katolsk Skik bevaredes,
holdt ogsaa denne sig uforandret i Aarhundreder efter Reformationen.
I en Formularbog fra 1619 omtales "Brudemessen" paa
anden Bryllupsdag endnu som en selvfølgelig Sag[1].
Aar 1703 var
det endnu Brug paa Landet, at Unghustruen ved denne Lejlighed
"indledtes" i Kirken af Præsten. Han modtog hende i
Vaabenhuset, læste en Bøn over hende. Tykke Vokslys paa et halvt
Pund hvert båres brændende foran hende, medens Præsten førte
hende ved Haanden indenfor Kirkedøren, hvorefter hun gik op
til Alteret og ofrede Ost og Kage[2].
Aar 1783 omtales Skikken vel som afskaffet[3]; men endnu ved Overgangen til det nittende
Aarhundrede fulgtes den i Blekinge[4].
Ned imod vore Dage er
den i Skaane afbleget til, at de unge Folk Søndagen efter
Brylluppet skal til Kirke for at "hente Held". Det hører sig til, at
de skal være de første ved Kirken, hvorfor tidligere ankomne
holder sig tilbage, for at de kan gaa først ind[5].

3

Ved Hjemkomsten fra Kirke om Mandagen fandt i Slutningen
af det 16de Aarhundrede og langt ind i det 17de hos de mere
forfinede Overrækkelsen af Brudegaverne Sted[6]. Hos
Folkets Flertal var dette alt foregaaet paa den første Bryllupsdag,
dels i Kraft af gammel Skik, dels fordi man frygtede for ved slig
Opsættelse at give ubefæstede Sjæle Lejlighed til at knibe ud og
under Paaskud af Rus eller Mangel paa Tid helt at udeblive fra
denne Hovedhandling. Som tidligere omtalt, benyttede ved Prins

[1] Andr. Jonæ:
Thesaurus epistolicus (Sthlm. 1619). 4to. 4de Bog. S. 48.
[2] Petter Dijkman:
Antiqvitates Ecclesiasticæ (Sthlm. 1703). S. 317-18.
[3] Sv. Bælter:
Hist. Anm. om Kyrko Ceremonierna. 2. Upl. (Sthlm. 1783). S. 531.

[4] J. J. Öller: Beskr.
öfwer Jemhögs Sochn i Blekinge (Wexiö 1800). S. 240.
[5] N. Lovén:
Folklifwat i Skytts härad. 2. Upl. (Lund 1868). S. 145.
[6]
At dette senere i flere Egne er blevet Skik ogsaa blandt Bønder,
kan ses f. Eks af J. Allvin: Beskrifn. öfv. Wästbo Härad i
Jönköpings Län (Jonkoping 1846). S. 200-1.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/12/0039.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed / 39 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|