42 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Bryllupssange

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skeel paa Voergaard, at man drev Spas med to Præster og
brændte dem med Nelder[1], eller ved et Bryllup hos Laurits
Straale, at Erik Urnes Dreng trak Skjorten ud for og agter paa
Hr. Pastor Peder Hansen til Allerup og lod ham saaledes tjene
til fælles Moro[2].
Hele Landet over ventede og krævede man, at
Gejstligheden nu ved Bryllupper skulde underholde Selskabet
ved Raptungethed, ved Sang eller ved Gøgl. Forgæves søgte man
paa Landemoderne at sætte en Stopper herfor. Hvor Præsterne
hørte op, begyndte "Degnene", "Daviderne" og alle de forløbne
Skoledrenge og Studenter, dette lærde Proletariat, som de nye
Forhold havde, om ikke skabt, saa dog saa betydeligt øget. Naar
de stemmede i med uanstændige Viser, gjorde Hundekunster
eller udførte under umulige Gebærder "Tobias5 Giftermaal", saa
lo man saa det klukkede, og følte samtidigt glad, at man støttede
Kirken og dens vordende Tjenere, thi ogsaa paa slige Fyre skulde
engang vokse Krave og Kappe.

For Kvindernes Vedkommende bar alle de nye Skikke, som
opstod i det 16de Aarhundrede, et og samme Præg. Den nye
vilde Dans Par og Par, som afløste den gamle adstadige Dans i
Række; det dristige Spring over Bordet, naar Dansen skulde
begynde, førend Maaltidet var forbi; og endelig ved Dansens
Slutning den besynderlige "Liggen paa Tro og Love" paa en Seng
med sin Danser, det var altsammen Skikke, hvorover man i
Katolicismens Dage vilde have korset sig.

Det mest betegnende Udslag af den nye Aand viste sig dog
paa et Omraade, hvor man mindst skulde have ventet det. Siden
Reformationen var det blevet Skik, at den lærde Stand ved
Venners og særlig ved formaaende Venners Bryllup lod høre
fra sig med Lykønskningsvers paa elegant Latin.
Færdighed i at lave latinske Vers indøvedes i Skolerne, og lærtes altsaa
baade af Adel og Gejstlighed. Men Gejstligheden fik her et
naturligt Forspring, og det laa da nær at gribe denne sjældne
Lejlighed, hvor man paa engang kunde vise en Adelsmand
Opmærksomhed og samtidigt gøre sin overlegne Dannelse gældende. I
Begyndelsen var Digtene vistnok blot haandskrevne. Senere blev

[1] Præsten i Aalborg, Christierni
Stephani, Optegnelser. Anno 1591 den 13. Juni: Oc bleff szame
tiidt tho enfoldige præster, -- som vor baade giester -- aff
nælder noget brendt, -- dog icke møget skendt. -- Huilchet di
dog vedder giorde -- szaa møget, som di torde, -- at di,
perlamenten begønte, -- then leg ickj ønte -- och slemelig forløb
platzen. -- Saadan ende foer tratzen. G. K. S. no. 2355. 4to.

[2] Mester Jakob Madsens Visitatsbog,
udgivet af A. Crone. S. 57.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/12/0042.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed / 42 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|