Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Bryllupssange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
an. Saa stærk var Strømmens Magt, at inden nogle faa Aartier
var disse Viser et nødvendigt Tilbehør ved ethvert blot lidt
anseligere Bryllup i Danmark.
De første Spirer af Arten i Danmark var noget lyssky. Intet
maatte udkomme paa Tryk her i Landet uden først at være
gennemset og tilladt af Københavns Universitet[1].
Professorerne bar altsaa Ansvaret for, hvad der udkom, og Bogtrykkeren var
atter dem ansvarlig for, at intet blev "prentet" uden at være
forsynet med de højlærdes Paaskrift om, at det maatte trykkes.
Men med Smaating kunde det ofte falde besværligt at føre nøje
Tilsyn; Epithalamier og lignende Æresvers var, som digtede til
bestemt Lejlighed, ikke egnede til at vente halve Aar paa Censur
og derhos jo i Reglen af højst ufarlig Art. Dette synes at have
ledet til slappere Tilsyn paa disse Omraader, og dette atter at
have aabnet Vej for Misbrug. Første Gang vi hører Tale om
saadant, var Aar 1599, da Bogtrykker Mads Vingaard i København
blev opkaldt for Professorerne og tiltalt for "en Kærlings-Vise,
han havde trykt, Gud til Bespottelse, ærlige Kvinder til Eftertale
og det hellige Ægteskab til Foragt, imod den Ed, han har gjort in
Consistorio, at han intet skulde trykke, uden Professorerne det
havde set"[2]. Mads Vingaard bekendte, at han havde faaet Visen
af en Hofskriver, og anførte til sin Undskyldning, at den havde
været trykt paa Tysk tilforn. Da det imidlertid oplystes, at den
tyske Vise var meget forskellig fra den danske, bad Mads om
Naade og lovede, at det skulde aldrig ske tiere, derhos forpligtede
han sig til at aflevere alle de Eksemplarer af Visen, han endnu
havde i Behold.
Det er ikke ganske klart, om denne Vise har været en
Bryllupsvise; det meddeles kun, at den har handlet om Ægteskab,
været af utugtigt Indhold og er bleven sungen eller falbudt paa
Gader og Stræder, hvilket sidste vistnok maa være Betydningen
af, at den kaldes: "en Kærlings-Vise". Universitetet var imidlertid
blevet skræmmet op og passede fra nu af skrapt paa. Da Mads
Vingaard et Par Dage efter ansøgte om "at maatte trykke den
Fisk, som siges at skulle være fangen med en underlig Skabning",
blev der svaret ham: Kun, hvis han kunde bevise, at det var
sandt. "Alexandri Magni Epistola" fik blot Lov at trykkes, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
