Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 3. Bryllupssange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betænkeligheder fare, og Studenterne, de Højlærde og det
dannede Publikum at være mødtes i en fælles
Forstaaelse af det sømmelige.
Denne Forstaaelse afveg i den Grad fra Nutidens, at vi kun
med største Undren bliver den var. Selv den, der er fuldt
fortrolig med Datidens frie Udtryksmaade, mærker i
Bryllups-versene en Artsforskel, der stiller dem i en ganske egen Række,
Dette staar i Forbindelse med, at deres Betydning lidt efter lidt
blev en anden. De tilspidsedes i Løbet af det 17de Aarhundredes
første Halvdel og blev tilsidst det Brændpunkt, hvor med Flid
Tidens yderligste Fortolkning af Ægteskabet ophobedes og stod
i lys Lue. Men i samme Grad som Bryllupsdigtene kom til at
danne Festens Knaldeffekt, er de umulige for Nutids Smag. I
vore Dage vilde lignende Vers end ikke blive taalte i den
kaadeste Revyvise paa et Forstadsteater.
*
Bryllupsviserne havde arvet fra deres latinske Forbilleder,
at de blev fremsagte og uddelte blandt Selskabet, men ikke
afsungne. I Hamborg havde man den Skik, at de stundom blev
uddelte ved Kirkedøren[1].
I Danmark vides de kun at have været knyttet til Hjemmet. Som det
hedder i Laurembergs Skæmtedigt[2]:
"Et Bryllup næplig skeer, at jo den tredie Ræt –
Bekrydret er med Vers, som er paa Bordet sæt. – Derved den
klare Vin indglide kan dissagter [des lettere], – Saa kan enhver
med Lyst og sige frisk: Blanck acter! [Drik ud]". I de latinske
Epithalamiers Tid foregik denne Fremsigelse og Uddeling i
Regelen ved Middagen første Bryllupsdag. Dette holdt sig endnu i
nogen Tid for de danske Bryllupssanges Vedkommende, og disses
Indhold var derfor Opfordring til Brudeparret om at vorde
frugtbare samt hensynsløs Udmalen af, hvad de i saa Henseende om
lidt havde at iagttage. Men efterhaanden som Bryllupsviserne
tiltog i Drøjhed, henlagdes de til Overdrivelsernes Dag,
Mandagen i Brylluppet[3].
Skøndt det skulde synes umuligt at gaa videre, holdt dog Viserne
Trop med og’benyttede sig af denne Forandring til en yderligere
[1] Joh. Lauremberg Scherzgedichte,
herausg. v. Lappenberg (Stuttg. 1861). S. 235 Anm.
[2] H. W. Laurembergs fire
Skjæmtedigte, udg. af J. Paludan. S. 100-1.
[3] Amaranthes: Frauenzimmer
Lexikon (Lpzg. 1715). S. 258. "Brautsuppe" saaledes plejer man
nogle Steder at kalde de lystige og spøgefulde Carmina, som man
uddeler ved Bordet den anden Bryllupsdag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0046.html
