Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Bryllupssange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke blot Brudeparret, men hvert Ægtepar i Selskabet til Frugtbarhed.
Kun de ugifte var endnu udsatte for Djævelens Anløb.
Men fulgte ogsaa disse Kaldet, vakte Sangen Lyst ogsaa hos dem
til Ægteskab, saa at de trængte sig Par og Par til Alter og
Brudeseng, saa stod Djævelen som Slapsvans, Sejren var Herrens.
Derfor henvendte ogsaa med Rette Sangen sig med sin Gaade
til de ugifte, thi hos disse gjaldt det om at tænde den Offerild, der
var Gud en Velbehagelighed.
Det var det lutherske Syn paa Ægteskabet, der gjorde sig
gældende, men saaledes som det fortrinsvis stod for den gejstlige
Stand, og derfor blev ogsaa denne dets ypperste Talsmand.
Thi der var en ubevidst Forskel mellem Stændernes Forhold til
det nye. Adelen fulgte tøvende med; Borger- og Bondestand gik
muntert paa, hvad der bødes; men for Gejstligheden var det nye
alt, selve Betingelsen for dens Tilværelse. Thi Lutherdommen
havde skabt det hidtil ukendte: gifte Præster. I det 16de
Aarhundrede var deres Anseelse for ringe til, at de kunde
selskabeligt give Tonen an. Men efterhaanden som i det 17de
Aarhundrede deres Betydning steg og Folkets gamle Trang til
Ærbødighed for Kirken heftede sig ved dem, blev ogsaa de toneangivende.
Bryllupssangenes Bukkespring blev Udslaget af disse Forhold.
Deres inderste Grundtone var Gejstlighedens Lovsang over
Ægteskabets længe forbudne Frugt. Røsten var gejstlig, Ordene
kødelig Naturglæde, "Kalvedans", som af den bredpandede Flok,
naar den fordum ellevild en Vaardag slap ud af Klostrets
Vinterstald til Friluft og Grøntfoder.
Alle dannede havde imidlertid Del med i Bryllupsviserne, thi
den gifte Gejstlighed var jo ikke en enlig Undtagelse, men selv
blot en Ytring af den nye Form for Tro paa Gud og Ægteskab.
Bryllupsviserne blev dog efterhaanden mere end
Lutherdommens sidstfødte, yderligste Udtryk, de blev tillige dens
Karikatur. Midlet overskred her Maalet, Menigheden
indsæbedes i Slibrighed uden derfor at blive mere ren. Der maatte
komme den Tid, da Rusen var omme, da man trættedes og
væmmedes ved denne rettroende Brunst og ikke længer var lydhør
for Herrens Stemme i Plumphederne. Omtrent ved Aar 1730
skete Omslaget for Danmarks og Norges Vedkommende.
Pietismen bortvejrede paa dette Omraade en beklumret Luft og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
