- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
50

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3. Bryllupssange - 4. Brylluppets Varighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

aabnede nye Fremtidsmuligheder ved Tale om Fællesskab i
Følelsesliv mellem Ægtefæller. Hvad der siden da spredt
forekom af gammeldags Bryllupsvers, udgav sig ikke for mere end
hvad det var: kaadmundet Spøg paa betalte Rim. Mod det 18de
Aarhundredes Slutning forsvandt ogsaa disse, krympede sig
sammen til Konditor-Strimler ved Fyld i Kransekage. Den tomme
Plads fremkaldte endelig i det 19de Aarhundrede den nye Art
Sange: "Til Brudeparret", Velvilje paa Vers, der synges af alle
paa den nær, der derefter har Ordet.

Medens Udviklingen hos Folkets øvre Lag har fulgt dette
bugtede Løb, synes den i enkelte, mere afsides Egne at have
skudt en Genvej. Hos Bønderne i det vestlige Jylland forekom
langt ned i det 19de Aarhundrede Bryllups-Æresdigte, der
tydeligt nok var ren Afstamning af det 16de Aarhundredes lærde
Epithalamier. Sirligt skrevne eller prentede med kulørte
Bogstaver, omsluttede af paamalede eller udklippede Blomsterguirlander,
det hele indfattet i Glas og Ramme, udgjorde de ofte en
kostbar Gave. De havde da heller ikke udtjent efter at være
foredragne under Festen, men ophængtes som Pryd paa Væggen til
Amindelse om Parrets Æresdag[1].

*


4



Et større Bryllup i det 16de Aarhundrede varede
omtrent en Uge
. I den katolske Tid havde Fastedagen, Fredag,
ofte sat Stop for videre Festlighed og herved indskrænket
Brylluppet til de fem første Ugedage. Men havde Festtrangen været
stærk nok til at overvinde denne Hindring, saa var Strømmen
svulmet op og havde hyppigt taget Søndag og Mandag af næste
Uge med. Et Bryllup i Middelalderen havde derfor gerne varet
enten fem eller ni Dage. Hertil svarer Folkevisernes Udtryk:
"Drukke de deres Bryllup – I fulde Dage fem; – Alt sad
Bruden sorrigfuld, – Og Folkene de fore hjem[2]. Eller: "De drukke
Bryllup i Dagene fem; – Ikke vilde Bruden til Sengs udi dem.
- Og de drukke Bryllup i Dagene ni; – Ikke vilde Bruden til
Sengs udi de"[3].
Eller i Visen om ungen Sverder: "Om Løverdag
lod hun sig døbe, – Tog ved den kristne Tro. – Om Søndagen


[1] O. Lund: Uddrag af Pennetegninger
fra Vestjylland. S. 138-41. Haandskrift. -- Samme Forfatter:
Bygningsmaaden i Vestjylland. Haandskrift i Store Kgl. Bibliothek.
[2] Abrahamson,
Nyerup og Rahbek: Udvalgte Viser fra Middelalderen III 115.

[3] Samme Skrift IV 181.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free