- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
52

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tomme. Thi uheldigvis var der to Bryllupper i Dalen, hvortil alle
Gaardmænd med deres Familier var Indbudne, og da Saadanne
Bryllupper højtideligholdes uafbrudt i otte Dage, saa var der for
os kun lidet Haab om at faa Nattekvarter"[1].

I det 16de Aarhundrede var som sagt Skikken fælles for alle
Stænder. Ogsaa da kunde der gives Undtagelser, men disse
bekræftede kun Reglen. Det kunde jo nemlig hænde, at et nyt
Bryllup greb forstyrrende ind i et foregaaende, idet Brudgom
Nummer to havde stævnet sine Venner til at ledsage ham ved
Lørdagens Indridt. Følgende Linjer i et Brev fra Hak Ulfstand
til Christoffer Gøye, dat. Sorø 13de Marts 1579, giver Indblik i
saadan fortsat Virksomhed: "Nu i Søndags stod Sidsel Albret
Oxes Bryllup med Frederik Hobe, og drog alle Herrerne af om
Fredagen i det andet Bryllup"[2].

Det kunde synes vanskeligt, at faa en hel Uge til at gaa
med lutter Fest
. Men Datiden var ikke forvænt. Allerede det
at være borte fra Hjemmet og fritagen for de daglige Pligter,
der ellers fra den aarle Morgen kaldte enhver til sin Dont, var
en uvant Behagelighed. Man synes ret at have nydt at kunne
ligge længe om Morgenen og lade sig opvarte paa
Sengen
. I ethvert Fald har saavel i Norge som i Sverige herhen
hørende Skikke haardnakket holdt sig hos Bønderne, og Sproget
iklædt disse Morgennydelser de mest indsmigrende Navne. I
Nerike er det, eller var det for kort Tid siden, Brudgommen og
Bruden, der ledsagede af Musik gik rundt og trakterede alle de
liggende Gæster baade i Bryllupsgaarden og i Nabogaardene,
hvor de var indkvarterede[3]. I Vossevangen, Nordhordeland og
andetsteds i Norge var det Køgemesteren, der gik om til de
hvilende med en "Botellie Brændevin" i den ene Haand og én Kurv
fuld af Kringler i den anden. Ham fulgte fire Kvinder, der
"nævede" eller "nøvede" Gæsterne, som det hed, det vil sige bød
dem Mjød, Smørrebrød, "Kringser" og "klinte Læpser", "saa
meget de kunde overvinde"[4]. I Gudbrandsdalen ombødes
Brændevin og "Aveletter"[5]. Om Forholdene i
Nordlandene synger
Peter Dass: "Om Morgenen tidlig, der Dagen frembrød, –
Fremkom den Køg-Mester og Gæsterne bød – Hin klinede
Lefser og Gomme, – Kam-Kager og allehaand’ krusede Brød


[1] C. Hansteen:
Rejse-Erindringer (Christ. 1859). S. 14.
[2] Afskrift i Dokumenter til
Klevenfelds Stamtavler (Hak Ulfstand). R. A.
[3] H. Hofberg: Nerikes gamla Minnen
(Örebro 1868). S. 202.
[4] Thottske Haandskriftsamling
no. 1719. 4to. (Delvis aftrykt i Folkevennen. Kristiania 1859.)

[5] H. F. Hjorthøy: Beskr. over
Gulbransdalen (Kbhvn. 1785). I 142.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free