- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
60

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

adelige Jomfruer fra alle Landets Egne forskrevne til København
for her at indøve en Ballet, der skulde opføres ved denne
Lejlighed[1].
Brylluppet selv forløb saaledes[2]: Faa tredje
Bryllupsdag, den 7de Oktober, blev Balletten opført. En tilstedeværende
tilføjer: "Herefter trak Kongen, der var utaalmodig over at have
maattet sidde saa længe og tørste, hele Sværmen med sig til
Skænken, hvor man gjorde ordentlig Besked. Da de kongelige
Døtre senere vendte tilbage, omklædte i skønne, blaa Dragter,
forekom de mig som Sirener blandt de mange Drikkelagets
Skibbrudne"[3]. Den 8de Oktober blev efter Maaltidet spillet en
Komedie om den Konge Aquilone, som førte den skønne Orithiam
bort. Den 9de skulde der om Aftenen efter et Traktement i
Rosenborg Have "været ageret en anden Komedie, men efterdi de
komme vel beskænket af Haven, er denne Aften uden videre
Festivitet ganske stille afgangen". Den 10de blussede Festen op
paa ny, idet der paa denne Dag fejredes Bryllup mellem Hr.
Christian Pentz og Chr. IV’s Datter, Frøken Sophia Elisabeth.
Efter Brudedansen "blev en Tragedie spillet om nogle Dyder og
Laster. Og endte sig ved Midnat samme Tragedie. Hvorhen den
var stilet, er let at forstaa. Om Natten, Klokken var tre, skete
en Ildebrand i Byen". Den 12te Oktober endelig opførtes en
Komedie "om Phineo, den Konge af Thracia, som til Straf for
sin Fortrædelighed ..... blev levendes kastet for de Harpyer
eller Røve- og Rivefugle".

Med dette storartede Bryllup gled Skuespillene ud af
Gejstlighedens Haand. Her var for første Gang alt ordnet og udført
alene af andre: Dansemestre, Malere, Digtere af Profession. Fra
nu af førtes Udviklingen videre ad andre Veje efter fremmed
Hofmønster. Gejstlighedens Tid som offentlig Leger var
omme
.

Skuespillene udgjorde omkring Aar 1600
Glanspunktet i Brylluppernes Festuge
. Men idet de saaledes
overtraf al anden Underholdning, bidrog de deres til hemmeligt at
undergrave Brylluppernes Varighed. Ovenpaa dem faldt det
meste andet mat. Nyt Skuespil hver Dag kunde kun de
aller-færreste byde. Selskabeligt set burde da, naar Skuespillet var
omme, ogsaa Brylluppet have en Ende. Til samme
Betragtningsmaade maatte andre Hensyn lede. Mere end to tre Dage


[1] Herom udgangne Breve findes i Sjællandske
Tegnelser 19. Marts og 20. Maj 1634. Om selve Balletten og dens
Udførelse se S. Birket-Smith: Leonora Christina Grevinde Ulfeldts
Historie I 69 og XXX-XXXI.
[2] Jørgen Holst: Regiæ Nuptiæ
Christiani Vti (København 1637.). Bl. C 3-D 2.
[3] Caroli Ogerii Ephemerides. (Lutet. Paris. 1656.)
p. 96.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free