Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
"Hjemfærden" var en betydningsfuld Akt og burde udføres
med Højtidelighed. Egentlig skulde alle Gæsterne i Optog
ledsage de nygifte til deres Hjem. Maatte der end slaas noget af
paa dette Krav, hvor Parret skulde langvejs bort, saa opfyldte
man det dog troligt i en meget vid Maalestok. Følgen kunde
blive, at Gæsterne for lange Tider var sysselsatte. Ved et
Bryllup i Jylland 1571 f. Eks., hvor Fru Jutte Podebusk paa Restrup
bortgiftede sine tvende Døtre, varede det egentlige Bryllup vel
kun den sædvanlige Tid, otte Dage, fra Søndag den 5. August.
Men da den ene Datter, Jomfru Anna, havde ægtet Lensmanden
paa Hald, Korfits Viffert, og den anden, Jomfru Karen, Axel
Gyldenstjerne, der skulde bo paa Oxholm, saa fandt det første
Pars Hjemfærd Sted Søndagen den 12. og følgende Dage, det
andet Pars Søndagen den 19. AugusH og følgende Dage, saa at
trofaste Bryllupsgæster ved denne Lejlighed havde nok at tage
vare i henved tre Uger[1].
I det 17de Aarhundrede vedblev man samvittighedsfuldt at
iagttage de gamle Former ved "Hjemfærden". "Drog min Fader
og Moder og jeg fra Odense og fulgte Ellen Gjøe hjem til
Klinstrup efter hendes Bryllup", hedder det fra 1625 i Mette
Rosenkrans’ Optegnelser[2]. "Paa Grund af min Svaghed kunde jeg ikke
ledsage min Svigersøn til Bosieholm ved min kære Datterlils
Hjemfærd", skriver Sigvard Grubbe 1629[3]. I sin
Levnedsbeskrivelse fortæller Dr. Otto Sperling, at hans Svoger, Magister
Jørgen Jakobsen, otte Dage efter Brylluppet i Roskilde førte sin
Brud hjem til Aasum ved Christiansstad i Skaane. "Og min
Kæreste og jeg tilligemed andre Venner ydede dem Følgeskab
over Helsingør til Aasum og var der gladeligt samlede i tre
Dage"[4]. Den Interesse, hvormed ogsaa
uvedkommende fulgte sligt, gengiver Jens Bircherod i følgende Barndomserindring:
"9. Juni 1662 tog den nygifte Fru Anna Krag bort med alle fra
Odense og hjem til novam fortunæ suæ sedem [sit nye Lykkens
Bo] Kiørupgaard. Dèr hun – i Følge af nogle adelige Kareter,
hvori hendes paarørende Venner sade – post meridiem [om
Eftermiddagen] henrejsede, stod jeg hos min Moder og andre
flere paa Smedelavs-Huset og saa deres Bortfærd. Stadsen var
mindre, end man havde ventet"[5].
Endnu i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede var det "Skik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
