68 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Handling, hvorefter hun efter ældgammel Opfattelse først indsattes i
sin fulde Rettighed som "Husfrue". Under alle Former var man
vant til just i Nøgleknippet at se Udtrykket for Hustruens
Myndighed. I Lovsproget hed det: tingsyg Kvinde er den, der haver
mistet sin Ære for Tyveri eller Horsag, saa hun ikke maa raade
over sine Nøgler[1]. Hvis en Hustru efter Mandens Død fragik
Arv og Gæld, var det, i det mindste i Sverige, Skik, at hun henlagde sit
Nøgleknippe paa Baaren til den døde[2]. Og i Gejstlighedens Mund
faldt Sammenligningen naturlig: "Ligervis som Brudgommen overgiver Nøglerne
til sin Brud, paa det hun maa vorde delagtig i alle hans Goder, saa haver og
Christus overgivet Kirken sine Nøgler: Magten til at binde og løse,
eftergive Synder og skænke Retfærhed og det evige Liv"[3].

Fig. 11. En Nøgle- og Laasesmed.
(Efter Jost Amman 1568.)

Der var da vel næppe den Kind, ung eller gammel, som ikke blussede
stærkere under Konehuen, naar Nøgleknippet første Gang føltes
i Bæltet. Det vejede til, thi baade var Nøglerne selv store (Fig. 9
og 10) og Moden gjorde Ring og Kæde uformeligt svære. "En
Sølvring til at hænge Nøgler i vog. 37 1/2 Lod", hedder det i et
gammelt Regnskab[4]. Christian den Fjerde forbød Borgemestres
og Raadmands Hustruer at have Nøglekæder paa mere end 40
Lod Sølv, rigere Borgeres paa mere end 30 Lod, simplere
Borgeres paa mere end 20 Lod[5]. Jo tungere da, des bedre. Men fra
dem alle strømmede en og samme betagende Følelse. Ikke
glatsiddende som et Jomfrubælte, men skævttrukne som en
Sværdrem, mindede de – sødt som Værgets uvante Vægt ved den

[1] Nic. Helvaderi Formular Bog. (Kbhvn. 1625.)
Bl. F. 2.
[2] Joh. Loccenii Antiquitates
Sveo-Gothicæ (Upsaliæ 1670) p. 153.
[3] Kallske Haandskrift-Samling no. 524. 4to. Slutnings-Partiet: "Collationes quædem
utiles." Secunda.
[4] Rentemester-Regnskab 1614. Efter A. Petersens
Collectanea.
[5] Chr. IV’s Policeyordn. 27. Septbr.
1636 f. Slesv. u. Holst. (Glückstadt 1636.) Bl. B. 3, C 1 og 3.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/12/0068.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed / 68 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|