- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
69

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 4. Brylluppets Varighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nyslagne Væbners Lænd – for hvert Skridt der toges, om ny Magt
og nyt Værd. Forvandlingen var til Ende. Husets nye
Herskerinde var fuldt udviklet.

*



Den Magt, som ved Nøgleknippet den Gang overdroges
Hustruen, var i Reglen større end den, der nu til Dags ved
Giftermaal lægges i en Hustrus Haand. Datidens Forhold førte dette
med sig. Det, hun fik at bestride og raade over, var jo ikke blot
Husholdningen fra Dag til Dag, men – som vi tidligere har set
– gerne et helt Aars Forsyning, derhos Tilvirkning af Brød, Øl,
Smør, Ost, Lys, Beklædning og Hustilbehør, endelig Forvaring
af Kisteklæder og Klenodier, – med eet Ord i mangt et Tilfælde
Omsorgen for Ægteparrets hele Velfærd og Formue. Erfaring og
Øvelse gjorde hende naturligvis dygtigere med Aarene. Men der
hørte en gennem mange Slægtled opøvet Evne til at kunne gaa
ind til sligt og straks myndigt overtage Styret.

Nøgleknippets større Magt og Betydning dengang bundede
i, at en Husholdning i hin Tid var langt vidtløftigere end nu til
Dags. For Mandens Vedkommende fik dette sit tilsvarende
Udtryk i, at hvad enten han saa var bosat paa Land eller i By,
maatte han næsten altid forestaa en stor Bedrift med Dyrkning
af Jord, Opstaldning af Kvæg, Part i Fiskeri o. s. v. Mandens og
Hustruens Omraader gled herved over i hinanden og krævede
for ret at trives enig Samvirken. Han skulde fylde Loft og
Kælder, Stald og Bryggers. Hun skulde sørge for det indbragtes
Tilvirkning og Forvaring. Hans Omraade var for saa vidt det
betydningsfuldeste, som Fejl i Drift og Indkøb maatte sætte
Mærker i selv den bedst førte Husholdning og sluttelig kunne
undergrave hele Husets Bestaaen.

Sindbilledet paa Mandens Magtfuldkommenhed – svarende
til Hustruens Nøgleknippe – blev dog ikke hentet fra hans
Virksomhed som Jordbruger, men fra et endnu vanskeligere
Omraade. Med Føje blev Regnebrædtet Udtrykket for en ret
Husbonds højeste Dygtighed.

Uvilkaarligt smiler et nygift Par i Nutiden ved Tanken om,
hvad Rolle "Nøgleknippe" og "Regnebrædt" en Gang har spillet
hos dets Forgængere for tre-fire Hundrede Aar siden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free