- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
77

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5. Forskellige Opfattelser af Ægteskabet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den Magt, som drager de to mod hinanden, er alt efter deres
Udviklingstrin af forskellig Art. Til Grund ligger altid en
legemlig Drift, men denne kan være forædlet og tilsat med noget højere.
I udviklede Samfund vil hyppigt hin ovenomtalte Undseelse gøre
sig gældende, og Elskov under sine første Former kunne ytre
sig netop som Sky for alt sanseligt, en brændende Renhedstrang,
en selvhengivende Længsel og Udve bort fra alt jordisk. For
saa vidt dette ikke er en blot Overgangsform, der faar sit
modsvarende i en senere des stærkere, sanselig Attraa, vil den ofte
holde sig i en egen Troskabsevne eller en ejendommelig religiøs
Undervarme.

Dette er det givne, den besynderlige Form, hvori vi ved
Jordlivet er indrammede. Man kan tankeløst bøje sig derunder. Man
kan læse deri en uendelig Spot, der djævelsk nyder
Tilværelsens store Bedrag, alt imens den jager Slægt efter Slægt til Døde
mod samme gøglende Maal. Eller man kan, som Aristophanes i
Platos Symposium, spøgende forklare det af Gudernes Frygt,
der ved Synet af det oprindeligt firbenede Menneskes
himmelstormende Kraft flækkede dem alle i to, han og hun, hvilke nu
har travlt med hver især at finde sin oprindelige Halvdel. "Men
opføre vi os ikke som vi bør mod Guderne, er det meget at
befrygte, at vi endnu en Gang blive gennemskaarne" og kommer
til at hoppe enbenede om og lede efter Familjen[1]. Eller man kan
ane deri en viis, alkærlig Ordning, hvorved det voksne
Enkeltvæsen just igennem Tilfredsstillelsen af sit stærkeste Begær
lempeligt ledes til Forstaaelse af noget højere, gennem Omhu
for Afkom uformærkt opdrages fra Egenkærlighed til Kærlighed
mod andre. Een Ting staar fast. Vor Forklaring ændrer ikke
det givne. Nu som tilforn og til Jordlivets Ophør risler
Udviklingens Strøm paa vor Klode paa samme, ensformige Vis.
Planter og Fisk, Krybdyr og Fugle, Pattedyr og Mennesker formerer
sig kønsvis, hvert nyt Slægtled har Retten til Livet, det gamle
gaar under.

*



Maaden, hvorpaa de civiliserede Folk har indordnet
sig under disse Vilkaar
, er naturligvis grumme forskellig.
Vore hedenske Forfædre, der stod Naturtilstanden nær, lagde


[1]
Aristofanes’s Tale i Platos Symposium.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free