Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 6. Luthers Opfattelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa vilde ingen Hustru være dem saa hæslig, saa ond, saa vanartet,
saa fattig, saa syg, at de jo i hende fandt en Hjertens Lyst,
just fordi de i hende stadig kunne lade Guds Værk, Skabelse og
Vilje ske Fyldest. Og naar de se, at det er deres kære Guds
Velbehag, saa kunne de have Fred i Nød og Lyst i Ulyst, Glæde
midt i Trængsler, som Martyren i Lidelser. Hvad der fejler os
er kun, at vi dømme Guds Værk efter vore Følelser, og se ikke
paa hans Vilje, men paa vor Begæring. Derfor kunne vi ikke
erkende hans Værk, og maa gøre os det ondt, som er godt, og
fange Ulyst dér, hvor Lyset haver hjemme. Intet er saa slemt,
end ikke Døden selv, at det jo bliver sødt og til at bære, naar jeg
blot veed og er forvisset om, at det har Guds Velbehag. Straks
følger da, hvad Salomon siger, Ordsp. 18, 22: "Han annammer
en Velbehagelighed fra Gud".
"Se nu til, hvor den kloge Hore, den naturlige Fornuft
(hvilken Hedningerne have fulgt, naar de vilde være klogest),
hvor den rynker Næsen, naar den ser paa det ægteskabelige Liv
og siger: "Ak, skulde jeg vugge Barn, vaske Bleer, rede Seng,
lugte Stank, vaage om Natten, høre efter, naar det skriger, og tage
Vare paa dets Udsler og Kopper. Og dertil endnu pleje Hustruen,
ernære hende, arbejde for hende, sørge for dit, sørge for dat,
være paa Færde her, paa Færde der, lide hist, lide her, og hvad
mere Ulyst og Møje Ægtestanden medfører; nej, skulde jeg være
saaledes fangen? Aa, du elendige, arme Mand! har du taget dig
en Hustru? Fy, fy, for en Jammerskade! Nej, det er bedre at
forblive fri og føre et roligt Liv uden Sorger. Jeg vil blive Præst
eller Nonne, og holde Børnene til det samme".
"Men hvad siger den kristelige Tro hertil? Den lader sine
Øjne op og ser alle disse ringe, lidet lystige og foragtede Sysler
i Aandens Lys og bliver da vår, at de alle ere prydede med
guddommeligt Velbehag som med kosteligt Guld og Ædelstene. Og
saa siger den: Ak Gud, da jeg veed, at Du har skabt mig til Mand
og ladet Barnet avles af mit Liv, saa veed jeg og for vist, at det
saaledes behager Dig som allerbedst, og jeg bekender, at jeg ikke
er værdig til at vugge det lille Barn eller vaske dets Bleer eller
passe det og dets Moder. Hvorledes er jeg uden Fortjeneste
naaet til den Værdighed, at jeg er bleven vis paa at tjene dit
Kreatur og din kæreste Vilje! Hvor gerne vil jeg gøre dette, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
