Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ægteskaber. Landgrevens Paastand, at hvad der er ret for Gud, bør
ogsaa være alle tilladt, holdt ikke Stik. Dette gjaldt kun, hvor
Gud havde givet bestemt Befaling eller noget var i og for sig
nødvendigt; men hvor saadant ikke var Tilfældet, burde man
ogsaa tage andre Omstændigheder i Betragtning. I nærværende
Sag burde man betænke, at Gud oprindeligt havde indstiftet
Ægteskabet som Forbindelse blot mellem to. "De to skulle blive
eet Kød", hedder det. Saaledes var det ogsaa blevet overholdt,
indtil Lamech tog sig flere Hustruer. Abraham og hans
Efterkommere gjorde ligesaa, hvorpaa det tillodes i Mose Lov, thi
Gud gav noget efter for den svage Natur. Men da det stemmer
med den første Begyndelse og Skabelsen, at en Mand ikke har
mere end een Hustru, saa er saadan Lov priselig og ogsaa
antagen af Kirken. Og denne er i Overensstemmelse med Kristus,
der jo i Matth. 19 gentager Ordet: "De to skulle vorde eet Kød".
At der i et ganske enkelt Tilfælde kunde gives en Dispensation
herfra, vilde de ikke benægte eller kunne indvende noget imod.
Men det var deres underdanige Bøn til Landgreven, at han vel
vilde betænke, at selv blot en enkelt Dispensation vilde, naar
den kom offentlig frem for hele Verden, bringe de evangeliske i
Vanry, som om de var ligesom Gendøberne og Tyrkerne, der
tager saa mange Hustruer, som det lyster dem. Landgreven
burde alvorligt undgaa Ukyskhed og Ægteskabsbrud. Men naar
Hs. Naade nu ikke kunde afholde sig fra det utugtige Liv, som
han jo selv skrev, at sligt var umuligt, saa ønskede ogsaa de, at
Hs. Naade maatte komme i bedre Stand for Gud og kunne leve
med god Samvittighed, sig selv til Salighed og Land og Folk til
Bedste. Holdt da Landgreven fast paa at ville have endnu en
Ægtehustru, saa var det deres Mening, at sligt burde ske
hemmeligt, saa at det bevaredes som en Skriftehemmelighed mellem Hs.
Naade, vedkommende Person og enkelte betroede. Deraf fulgte
ingen Eftertale og Forargelse. Thi det var jo ikke usædvanligt,
at Fyrster holdt Konkubiner. Og om end ikke alle vidste,
hvorledes det hang sammen her, saa vilde dog fornuftige Folk dømme
med Skaansomhed og synes bedre om et saadant hemmeligt
Forhold end om Ægteskabsbrud og andet vildt, utugtigt Væsen.
Desuden skulde man heller ikke agte paa alt, hvad der kunde
siges, naar blot det stod rigtigt til med Samvittigheden. Og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
