Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indbydelse, at Kurfyrsten ikke skulde møde personlig ved
Brylluppet, men kun ved befuldmægtiget, og at man overhovedet slet
ikke behøvede at omtale Sagen til Hertug Moritz og til hendes
Broder Ernst von Miltitz, førend Brylluppet var holdt. Som
Grund til det sidste anførte Landgreven, at hendes Broder var
en Papist og derfor endnu ikke saa vel bevandret ["gegründet"]
i Skriften, at han kunde forstaa Dobbeltægteskabs Retmæssighed
for Gud. Da alt dette var udvirket, Kurfyrsten afnødt Løfte om
at ville møde ved befuldmægtiget til Brylluppet, Landgreven
styrket ved en Efterkur i Gieszen, Landgrevinden lykkelig
nedkommen med det ottende Barn, var alt i Orden til Brylluppet.
Den 4de Marts 1540 fejredes dette i Rothenburg ved Fulda.
Gæsterne kom først samme Dag. Eberhard von der Thann,
Amtmand paa Wartburg, mødte som Kurfyrstens befuldmægtigede.
Med ham fulgte Melanchthon, der medbragte Kreditiv og Besked
fra Kurfyrsten[1]. Butzer ankom i yderste Øjeblik og var nær
kommen for silde. Først nu fik de Brudens Navn at vide. Det
er ikke ganske klart, om det blot havde Skin af eller virkelig var
Tilfældet, at de ogsaa først nu fik at vide, at Brylluppet skulde
staa med det samme, saa at Teologerne uventet pressedes til
Bryllupsgæster[2]. Vielsen foregik i deres og nogle verdslige
Raaders Nærværelse og forrettedes af Hofpræst Melander. I sin
Tale[3] sagde han, at ved Guds Naade var
Landgreven baade ved egen flittig Granskning i den hellige Skrift
saa og ved Udsagn af
højlærde Evangeliets Tjenere bleven overbevist om, at enkelte
Kristne maatte i Nødsfald have mere end een Hustru. Da Bruden
imidlertid endnu ikke var saa grundig overtydet herom, paalaa
det ham, Hofpræsten, "ifølge Embedspligt og forlenet Naade" nu
at "bevise hende af Guds Ord, saa meget det i denne Stund i al
Hast og kortelig kunde ske, at hun skulde begive sig i saadant
Ægteskab med Gud, Ære og god Samvittighed, uforstyrret Tro
og kristelig Kærlighed". Dette godtgjordes derpaa nærmere. At
Ægteskab med to Hustruer hidtil havde været forbudt blandt
Kristne kom, ligesom Forbud mod Kødspiser og deslige, kun af
mangelfuld Forstand paa Skrifterne.
Efter Vielsen overrakte Melanchthon Landgreven en skriftlig
Formaning[4],
hvori denne mindedes om fremtidigt at sørge bedre
for sine Præster og Skolelærere, ikke niere at leve utugtigt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
