Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 7. Dens Fortrin og Mangler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesaa sikkert er det, at hos alle de gotogermanske Nationer –
for Henrik VIII i England som for Luther i Tyskland –
dannede Spørgsmaalet om Ægteskab en væsentlig Del af Striden
med Rom. Luther var ikke kun en stille Tænker, der ved
Granskning af Biblen var kommen i Tvivl om, hvorvidt nu ogsaa
Matthæus 18. Kap. og l Korinthier 7. Kap. fuldt ud stemmede med
Kirkens Klosterløfter. Han var først og fremmest en Munk, hvem
Afholdenhed havde ægget. Hans Tilhængere i Tyskland som i
Norden var Efterkommere af Folk, der Aarhundreder igennem
kun Fod for Fod af Kirken var blevne trængte fra de gamle, frie
Forhold med Ægteskab og samtidigt Frillelevnet. Rundt om i
Luften laa nu Renæssancens nye Paastand om det naturliges
Berettigelse. Med instinktmæssig Sikkerhed greb derfor
Luther, da han fra Bibelen hentede Vaaben mod Kirken, Ord
fra det gamle Testamente om Tilstanden før Syndefaldet. Thi
hans Overbevisning var ikke fremgaaet af Bibelord afvejet mod
Bibelord. Den var ham naturgiven, og hvert Bibelord, der kunde
passe, gav den kun yderligere Overvægt. Heri laa hans Styrke,
hans Betydning som historisk Personlighed. Hans
Tilbøjeligheder, hans Livssyn og hans religiøse Forvisning var alt af eet
og samme Stykke. Han kunde gendrives i en Dispyt, men ikke
overbevises.
Luthers Brud med Romerkirken havde vel en langt dybere
Grund end den blotte Strid om Ægteskabet. Kærnen i hans Væsen
var gotogermansk Frihedslyst og Trang til Grubien. Derfor maatte
han bryde ud af Kirken, ud paa fri Mark og juble: ingen Kirke,
ingen Pave mellem Gud og mig! Derfor maatte han søge
Grunden til Retfærdiggørelse ikke i de af Kirken anviste Gerninger,
men i den enkeltes Tro. I alt dette var Spørgsmaalet om
Ægteskab kun et lille Bispørgsmaal, der fremkom, naar Talen
var om Kyskheds Løfte som en god Gerning. Men det trængte
sig snart i Forgrunden.
Thi det gik Luther og hans Tilhængere paa een og samme
Vis. Da den første Frihedsrus havde sat sig, greb Tilværelsen
dem hver især og forlangte Besked om, hvordan et Samfund af
Saadanne frie Mænd, der alle forholdt sig direkte til Gud, egentlig
skulde indrettes. Det var godt nok med et Folk af Præster, men
der var jo dog i ethvert Folk baade mange Børn eg mange voksne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
