Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Døden straffede Gud hannem for den Bespottelse, han gjorde,
at han havde tre Hustruer paa tre Uger"[1].
Selv om man af Anstandshensyn tøvede noget med Brylluppet,
var det derimod meget almindeligt, at man snarest muligt
fik afgjort, hvem den næste skulde være. Fra Aar
1582, da Trolovelse blev lovbefalet, fulgte Trolovelse gerne
temmelig hurtigt efter Begravelsen, stundom endog kun fjorten
Dage[2],
og Sørgeaaret blev nærmest den Tid, hvor man
sørgede for at bringe alt i Orden til nyt Giftermaal,
ved f. Eks. at foretage Skifte med tidligere Kuld Børn o. s. v.
Det hørte snarest til Sjældenhederne, naar, som Doctor Sperling>
beretter, han midt i Sørgeaaret friede til sin Formands Enke og
hun endnu ikke havde bestemt sig, hvad vel ogsaa i dette
Tilfælde nærmest var begrundet i, at de to, der forud havde meldt
sig – Bispen i Stavanger og Rektoren i Bergen – var
vanskelige at træffe Valg imellem[3].
Det var sikkert Biomstændighederne
mere end Sagen selv, der vakte Anstød, naar det 1571 hed fra
Bergen: Præsten "Hr. Christoffer i Kinservig skrev Hr. Niels’
Efterleverske paa Voss til og bejlede til hende, og det var ikkun
tre Uger, eller ved det Pas, efter hendes salig Husbonds Død,
hvorover hun var højligen fortørnet, at han vilde hende saa
vanære"[4].
Det mest krænkende laa dog vistnok i, at Hr. Christoffer
gik vel vidtløftigt til Værks. Paa samme Tid friede han nemlig
tre Gange til Hr. Absalon Pedersens Datter, desuden til
Torberns Datter, til Mikkels Svigerinde, til Rasmus Raadmands
Datter og avlede Børn med en Garpekone, hvorfor ogsaa Bispen
maatte give ham Tilhold om snarest at træffe Valg og indgaa
Ægteskab.
Hyppigt blev Beslutningen om, hvem den næste skulde
være, tagen inden den afgangne Ægtefælles Død og
efter Sam rå ad med denne. Begge Parter vidste jo, at nyt
Giftermaal skulde indgaas; det var da netop Tegn paa lykkeligt
Samliv og fuld Forstaaelse, naar man ved Dødslejet kunde enigt
træffe Valget. Med Rette fremhæves derfor dette oftere i
Ligtalerne. Saaledes hedder det om Niels Friis: Da hans første
Hustru, Dorthe Gyldenstjerne, var død den 6te Marts 1634,
"haver han levet et enligt Liv udi stor Sorrig indtil Aar 1635 den
10de November, paa hvilken Dag han efter sin afgangne Hustrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
