- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
128

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indlod hun sig, 68 Aar gammel, i nyt Ægteskab med Hans
Grønlund, og efter 22 Aars Samliv med denne døde hun endelig 1611
90 Aar gammel[1].

Familje-Forklaringer kunde under slige Forhold tage sig
saaledes ud: Biskop Kingos tredje Hustrus Bedstemoder, Karen
Bruun, havde været tre Gange gift, sidste Gang som den tredje
af Magister Taulovs fire Hustruer. Denne Karen Bruuns Datter
af første Ægteskab, Kirsten, blev fire Gange gift[2]
og i andet Ægteskab havde hun o. s. v.

Det store Spørgsmaal var: i hvilken Aldersklasse skulde
man vælge sin Ægtefælle?
Det laa jo nærmest at ægte en
jævnaldrende
. Thi "lige Børn lege bedst". "Ung hos ung".
"Til ungt Kød skal man have let og tørt Ved". "Bedre er ungt
Hønsekød end presset Kallun". "Man skal æde Pølsen, mens
hun er varm"[3]. Derfor lød ogsaa endnu hundrede
Aar efter de fynske Pigers Morgenbøn[4] saalunde:

         Den gamle og den kolde,
         O Herre, Du selv beholde!
         Den unge og den væne,
         O Herre! Du mig sende!
         Den gamle i Graven din!
         Den unge i Armen min!
         Gud høre og gøre det! Amen.

Slet saa let afgjort, som det saaledes kunde stille sig for et ungt
Sind, var Sagen dog ikke. Det var tværtimod givet, at jo yngre
en Kvinde var, des højere kunde hun sigte; men højt Sigte ramte
gerne en ældre. Hed det ikke: "Pige under tyve Aar skal tage
højere Mand, under tredive Ligemand, under fyrre og siden i hvo
der kommer"[5].
Hvad hjalp det at ægte en ung Daare? "Saks og
Ragekniv daare mangen fager Viv". "Bedre er snild Tunge end
kæmmet Hoved". "Med Alder vokser Visdom". Kærlighed? De
unges Kærlighed er som Spaaneild, snarere slukt end tændt.
Nej, "Kærlighed kommer af Omgængelse". Og "Alvor og
Gammen, de kunne bedst sammen"[6].
Derfor gammel Mand og ung Hustru.

Ogsaa fra den unge Bejlers Synspunkt kunde det stille sig som
rettest at søge ikke en ung, men en ældre "Medhjælp".
Det var godt nok, at ens Hu stod til en ung. Men: "Du skal ej
attraa – det, Du ej kan faa". Forfarenhed viser derhos, at alt


[1] Saml. til Fyens Hist. og Topogr. VI 30-31.
-- Bloch: Den fyenske Gejstligheds Historie I 737. -- E. Pontoppidan:
Danske Atlas III 445.
[2]
C. T. Engelstoft: Odense Byes Historie, 2. Udg. S. 214 Anm.
[3] Peder Syv: Danske Ordsproge II 64. --
P. Lolles Saml. af danske og latinske Ordsprog, udg. af R.
Nyerup, No. 258.
[4] Biercherods
Optegnelser. G. K. S. no. 2499. 4to.
[5] Peder Syv: Danske Ordsproge I 88.
[6] Peder Lolles Saml.
af Ordsprog ved R. Nyerup no. 326, 607, 694 og 861. --
Peder Syv: Danske Ordsproge I 220 og 222.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free