- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
131

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Handel eller et Haandværk, hvis Drift han gik ind til, saa
standsedes den altsaa ikke ved Dødsfald, men holdtes frisk ved
Giftermaal. Forholdene modnede ham hurtigt. Om Dagen
vrimlede det med Virksomhed og Ansvar i Mark, i Bod, i Bing, i
Værksted; og om Natten vrimlede det med Stedbørn, stundom
af flere Kuld, i Stuens Himmelseng og Slagbænke. Her var nok
at tage fat paa. Og var end ikke alt, som det burde, eller som han
kunde ønske sig det, saa udvikledes han dog til en dygtig Mand,
der vel engang kunde vælge en ny "Medhjælp" og haabe paa en
glad Alderdom med en ung Hustru ganske efter sit Hjerte.

Datiden havde naturligvis aabent Øje ogsaa for Ordningens
svage Sider. Med stor Uforbeholdenhed udtalte man sig herom.
Det første Ægteskab med Enken eller Enkemanden stod for den
almindelige Bevidsthed som en Slags trang Forskole, og mangen
blev sky og var ikke til at faa derind. Da Christian den Fjerde
December 1611 fik Meddelelse af Statholder Gert Ranzau om,
at dennes Hustru, Fru Tale Thott, var død, bevidnede han den
sørgende Ægtemand sin Deltagelse paa følgende ejendommelige
Maade: Kongen tømte et stort Glas Vin og sagde til Trøst: "den
Kone var ogsaa meget for gammel". Og, som Sigvard Grubbe
lunt bemærker i sin Dagbog, "Ægtemanden lagde sig de Trøstens
Ord paa Hjerte og ægtede nogle Maaneder efter istedetfor den
gamle en ganske ung"[1]. Ulemperne ved at skulle ægte en Enke
er malende fremhævede i en Folkevise[2] med Omkvædet: "Ikke
vil jeg den Enke love; jeg er ikke voksen end".

         Mine Frænder og Venner gaa sammen i Raad,
         At jeg skulde love mig den Enke i Aar.
         Der jeg kom i Enkens Gaard,
         Jeg hørte ikke andet end Børneskraal.
         Først jeg taled til Enken et Ord,
         Da bar hun mig den døde paa Bord.
         Hun ringler med Nøgler, hun slaar med Dør
         "Gud naade hans Sjæl, der jeg havde før!"
         Nu rider jeg mig op under Ø,
         Der fæster jeg mig saa væn en Mø.
         Jeg fæsted en Mø, for hun var saa skøn,
         Saa vred jeg Vidjen, mens den var grøn.
         Ikke vil jeg den Enke love; jeg er ikke voksen end.

Man var ogsaa klar over, at lige saa vel som en ung Mand
hurtigt kunde udvikles ved at ægte Enke med Børn og stor


[1] Exhausto magno vitro vini ipsum
consolabatur; nam erat nimis vetula. Maritus consolationem admisit
et pro ista vetula duxit juvenculam post aliquot menses. Curriculum
vitæ Sigvardt Grubbii. 1. December 1611. -- Danske Magazin 4de
Række IV 36.
[2] Jydske Folkeminder,
saml. af E. Tang Kristensen II 337.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free