- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
132

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bedrift, kunde det gaa den modsatte Vej og baade han, hun,
Børn og Gods derved ødelægges. Det hedder herom i en
dengang yndet Bog[1]: "Degode Enker siger almindeligt: "O Herre
Gud, der seer ingen mit Tingest til Gode. Var ikke det, da skulde
jeg aldrig gifte mig i mine Dage". Det lykkes stundom vel for
dennem, men stundom slet inte. Fordi mangen ærlig
Dannekvinde, naar man siger hende af [*c: om] en from Dannemand,
som tilforn haver været i Ægteskab, da svarer hun: "Han er en
gammel Mand, og jeg er ikke heller ung; han gider lidet gjort og
jeg end mindre; hvoraf skulle vi da nære os? Jeg maa have en,
som kan arbejde og forhverve noget og gøre mig og mine Børn
til Gode, ellers vil jeg heller sidde for mig selv." – Saa kommer
da en ung Karl, hvis Moder hun maatte vel være for Alders
Skyld; han smigrer for hende og giver hende søde Ord. Det
varer en føje Tid, indtil han faar Magt over hende og over hendes
Børn, Hus og Gods, og hun faar aabenbaret ham, hvad
Penninge og Klenodier hun haver (Fig. 23). Straks bliver af de søde
Honningord sur Eddike og aller bittrest Encian. Han forviser
hende med sine Børn uden Døren, gaar ud til Driks den ene
Dag efter den anden, praler og brasker, dobler og spiller,
slemmer og demmer, og fordøjer hvad hun med sin fattige Husbond
haver til Hobe samlet. Naar han da har drukket sig fuld og galen,
kommer han hjem om Natten. Taler hun da noget til hannem,
at det gaar ikke ret til, saa skal hun være ilde tiltalt, bandet,
slagen og dragen. Da maa hun hedde hans gamle Sæk og Tudse
og andre flere ubekvemmelige Navne" o. s. v.

Der maa have været nok af Forbilleder til en Beskrivelse som
denne, thi den gentages oftere, ogsaa paa Vers[2]:

         Al den Stund der hun sad Enke,
         Andre at tjene kunde jeg ikke tænke.
         Nu haver hun sig en ung Mand faaet.
         Jeg frygter, det sidder hende inte godt.
         Hende kan han ikke lide vel.
         Om Natten jager han hende af Døre.

                  o. s. v.

Moralen samles i følgende Ord:

         De gamle Kvinder ere ikke vise,
         Der maatte sidde med Ro og Lise


[1] Vnge Karlis oc Drengis Speiel.
Udsæt paa Danske aff Rasmus Hanssøn (Kbhvn. 1571) Bl. Oi-Oij.

[2]
Af Skuespillet "Kortvending". Danske Samlinger I 231-32.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free