Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog Lov at vælge mellem Enker og kunde jo endelig i værste
Fald undlade Giftermaal. Men for hver, der søgte et
Præste eller Degnekald, hed det: denne Enke, eller Du faar ikke
Kaldet. Thi at en Præst eller Degn skulde være død uden at
efterlade sig Enke, hørte til de Særsyn, som man roligt kunde
lade ude af Beregning.
Intet Under, at den vordende Gejstlighed søgte at slippe
udenom. Man kunde jo i Tide ægte en Præsts Datter, blive hans
Kapellan og saaledes haabe engang at opnaa hans Kald mod
Løfte om at sørge for Enken. Af to Onder: heller Enken som
ledig Svigermoder i Huset med dog nogen Udsigt til at faa hende
paany "forseet" med en anden, end selv at ægte hende. Men fra
Regeringens Side set var dette meget misligt. Ad denne Vej fik
man nemlig en Hoben uheldige Personer ansat, hvis hele
Adkomst ofte kun bestod i at have besnæret en Præstedatter. Der
udstedtes da Aar 1597 skarpt Forbud baade i Danmark og Norge
mod, at nogen Præst paa egen Haand maatte antage sig
Kapellan[1]. Paa Sjælland blev dette endog fortolket derhen,
at ingen Præstedatter maatte i Faderens Live troloves eller vies med hans
Kapellan[2].
"Enken og Kaldet" var da Regeringens og Sognemændenes
Løsen. Naturligvis kunde der forekomme Undtagelser, som da
f. Eks. Hr. Markvor Hansen, Kapellan i Middelfart, 1585 virkelig
endte med at blive Præst i Munkebo, skøndt han nægtede at
ægte Kaldets forgældede Enke. Men her var ogsaa særegne
Omstændigheder. Samme Hr. Markvor havde i Pestens Tid
troligt forrettet Embedspligterne i Munkebo, medens Sognepræsten
og en stor Del af Menigheden bortreves af Sygdommen. Omtrent
Halvdelen af Kaldsmændene gav ham – vel i taknemmelig
Erindring herom – deres Stemmer trods hans Vægring, og Kongen
befalede da, at han skulde have Kaldet[3]. I Skaane havde Aaret
tilforn de af Bispen anbefalede Ansøgere om Høje og Starby
af-slaaet at ægte Enken, da hun "var ved temmelig Alder og vel
bedaget". Sognemændene valgte i denne Anledning paa egen
Haand en Person, som ganske vist "var berygtet for utilbørlig
Sag", men til Gengæld villig til at ægte Enken. En af de
anbefalede Ansøgere, Mester Niels Kæmpe, "der tidt og ofte haver
besøgt og overløbet Kongen om de tvende Sogne", henvendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
