Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 8. Dens Indtrængen i Danmark. - Ægtefællernes Aldersforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ægte hende, brændte hun i Vrede alle Kaldets Dokumenter[1].
Ejendommeligst stiller dog Forholdene sig i Ljunge og Braaby
paa Sjælland[2],
hvor to Hustruer holdt ud med alle Præsterne i
det 17de Aarhundrede. Marie Andersdatter var gift med de fire
første; Elisabeth Knoph med Nummer fire, fem og seks.
Afløsning skete lidt før Aarhundredets Midte. Provst Knoph, vistnok
Faderen til den, der skulde blive gift med de sidste tre, holdt
Talen over den, der havde været gift med de fire første: Hr.
Kasper, Hr. Peder, Hr. Oluf og Hr. Søren. Til Tekst valgte han
Ordene: "Haver jeg ikkun Dig, Herre." "Det haver Gud givet hende
her i Verden; det haver hendes Sjæl i Himmerige. Legemet
forventer hos de trende hendes Mænds Ben en glædelig Opstandelse."
Medens det her af syv i et Aarhundrede kun lykkedes for de
to at blive gift paa en frisk, saa stillede Forholdet i Gennemsnit
sig naturligvis saaledes, at den unge med Enken endelig i en sat
Alder blev Enkemand. Nu var det hans Tur at ægte en ung.
Denne Regel overholdtes med samme Nøjagtighed som hin
første. Kun sjældent ægtede ældre Gejstlige midaldrende, end sige
gamle Enker. Valget faldt i de fleste Tilfælde paa en ganske ung
Pige, og, hvor det paa Grund af Dødsfald maatte gentages, paa
en ung igen, saa at Reglen holdt Stik: jo ældre Mand, des yngre
Hustru. Naar vort Blik da med Deltagelse har fulgt hine Ofre
for Ur-Enkens Udholdenhed, saa er det en beroligende Følelse,
at deres Offer ikke var forgæves. Gennemsnitlig set tilkøbte de
nemlig herved andre Ret til at indgaa flere Giftermaal, stadigt
med unge. Niels Hemmingsen ægtede som 70-aarig sin tredje
Hustru, den unge Birgitte Lauritsdatter. Hun var i sytten Aar
gift med ham, sad seks Aar Enke og overlevede fremdeles sin
næste Mand Hofpræst Guldager[3]. Biskop Peder Hegelund i
Ribe, 51 Aar gammel og for anden Gang Enkemand, saa ved et
Bryllup i Bogense 1593 den syttenaarige Anna Andersdatter.
Inden fjorten Dage var omme, kunde hans "Talsmand" give ham
godt Haab. To Maaneder efter stod Trolovelsen og Maaneden
derefter Brylluppet[4]. Da Professor Hans Alanus havde mistet
sin "Enke", Prof. Anders Krags Efterleverske, ægtede han i sit
55de Aar den fjortenaarige Gjørild Christensdatter[5]. Sjællands
Bisp, Poul Madsen, var fire Gange gift. Hans anden Brud var
seksten, den tredje atten, den fjerde tyve Aar gammel[6] o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
