- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
146

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var den Synd, hvorfor Gud i sin Vrede en Gang havde ladet
Verden drukne i Syndfloden og en anden Gang ødelagt Sodoma
og Gomorrha med Ild fra Himlen. Læstes ikke paa hvert Blad
hos det gamle Testamentes Profeter, at Hor og Frafald fra
Gud var eet og samme
. Og Herrens Plager var der allerede.
Gud havde jo fra det 16de Aarhundredes Begyndelse slaaet Evropas
Folk med den nye Sygdom "Frantsoser", det forfærdelige Vidnesbyrd
om, at Herrens Taalmodighed nu vor omme.

illustration placeholder

Fig. 26. En Pave føres til Helvede.
(Titelbilled til Luthers Bog: Wider das Bapstum zu Rom vom Teuffel
gestifft, trykt i Wittenberg 1545 af Hans Lufft.)

Virkningen for Danmarks og Norges Vedkommende viste sig hurtigt,
og Overgangen blev brat. Thi mod Middelalderens Slutning
var man falden til Ro
. Vel havde der i
Købstæderne været udstedt strenge Love mod Usædelighed.
Men dels gjaldt disse Love ikke paa Landet, dels slappedes de i
deres Udøvelse ved den katolske Gejstligheds Stilling. Alle
Ægteskabssager, Spørgsmaal om ægte eller uægte Fødsel o. s. v.
henhørte jo under gejstlig Domstol. Og Gejstlighedens Privatliv,
dens hyppige Frilleforhold forbød af sig selv haard Optræden
mod andre. Kirken saa igennem Fingre med sine Tjenere (Fig. 27)
og nøjedes med at sondre mellem Standens, Embedets Renhed
og den enkeltes Skrøbelighed. Kongerne – Hans og Christian
den Anden – samt deres Adel havde villigt fulgt det givne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free