Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyveri[1]. Set i saadan Forbindelse var der snarest
noget lemfældigt ved at druknes i Sæk.
At de andre Forholdsregler mod Løsagtighed: Indespærring,
offentlig Malkning o. s. v. har været hyppigt anvendte, fremgaar
af en Mængde Beretninger. Vi kan her tillige maale, hvor stærkt
Indtryk de har gjort paa Samtiden, idet Mindet herom har i
Sagnets Form holdt sig ned til vore Dage. Paa ikke faa gamle
Herregaarde paavises endnu det Rum, hvor den og den Jomfru skal
have siddet indespærret[2]. Mellem Holstebro og Skive i
Helledams Sø – melder Sagnet – fandtes en Gang et udkastet nyfødt
Barn. Da man i den Anledning malkede Omegnens Piger, viste
en sig at være med Die. Forgæves paastod hun, at dette var fælles
for hele hendes Slægt, hvad der bekræftedes endog ved
Undersøgelse af hendes Broder. Hun lagdes paa Pinebænk og dømtes
til Døde. Men da hun aflivedes, bad hun, at Himlen vilde give et
Tegn paa hendes Uskyldighed. I samme Nu spredtes alle Skyerne,
Regnen ophørte og Vejret blev saare skønt[3].
For Helsingørs Vedkommende viser de endnu bevarede
Tingbøger med uhyggelig Nøjagtighed næsten fra Dag til Dag,
hvor skrapt Loven blev overholdt. Det var ikke blot enkelte
Kvinder som "kønne Grethe", "Sommerfuglen", "den hvide
Høne", "brune Ganger", "Flækkesild", "Hønsekød",
"Rakkerbalje", "Put i Lomme" og hvad de hed, der blev forviste.
Øvrigheden holdt vaagent Øje med alle. Byvagten havde nok at gøre
med om Natten at efterse, om ogsaa hver var anbragt i rette
Seng og Slagbænk. Og Bødlen havde Dagværk nok med at
betjene dem, der var benaadede med et "Kagstryg", "stupe dem til
Kagen", "lade dem miste Huden og et Øre", eller miste dem
baade, og bagefter "udlede dem af By"; "komme de igen, da
uden al Naade i en Sæk"! Sligt var vel kun Smaaredsel for
Mestermanden og intet imod, hvad det kastede af sig at "rette",
"sække" eller især at brænde. Skulde en Heks "pines tillige",
var hun med Drikkepenge og alt ærlig fem Daler værd. Men det
summede dog altid op, naar der var flere ad Gangen, som f. Eks.:
"Den 21. Maj 1582 for otte Kvinder at stubbe til Kagen tolv Mark".
En blødsøden Uskik var det derimod, at man, naar det kom til
Stykket, stundom benaadede dem, der skulde "sækkes", og lod
dem "rettes" i Stedet. De tre Horer, der halshuggedes 3. Oktober
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
