Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed / 169 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bandlysningen hævedes først ved den saakaldte "Afløsning".
Ordentligvis foregik denne paa en Søndag i Kirken i den
samlede Menigheds Nærværelse. Et Par Taler ved saadan Lejlighed[1]
er endnu bevarede. Synderinden eller begge de skyldige tiltaltes
som de, der i "nogen Stund havde været den urene Aands,
Djævelens Bolig", og vidtløftigt udvikledes derpaa for Menigheden
Ukyskheds Aarsag og dens Straf baade her i Livet og i det
kommende Liv "den evige Pine og Fordømmelse i Helvedes Afgrund"
(Fig. 32). Den skyldige maatte derpaa fremsige de ti Bud og
Trosartiklerne samt udtale sin Anger, saa knælede hele Menigheden,
Præsten bad Fadervor, lagde Hænderne paa den bandlyste, løste Bandet
og tilsagde Syndsforladelse.



Fig. 32. Djævle straffer usædelige.
Træsnit i en fransk Kalender 1529.
(Paul Lacroix.)

Med Rette nærede Datiden Rædsel for hele den kirkelige Straf. Det var en
forfærdelig Tanke at vide sig ved egen Skyld djævlebesat og uden
Naade hjemfalden til Helvede. Hvordan Nedfarten dertil saa ud,
stod afmalet paa hver Kirkevæg. Menigheden sad maaske
allerede og hviskede om, at det Billede dèr lignede En (Fig.33). Og
saa høre sig bandlyst fra Prædikestolen, siden at maatte luske
om skyet af alle, udelukket fra hvert "hæderligt Samkvem", i
Kirken anvist Plads paa en egen Forbryderbænk og med Ordre
til at pakke sig, naar Klokken lød, og ærlige Folk skulde til
Alters. Varede dette ved længere end et Aar, blev man ifølge
en senere Forordning af Christian IV forvist Land og Rige[2].
Men krøb man forinden til Korset, skulde dette foregaa næsten
bogstaveligt, idet man knælende nærmede sig fra Indgang til Kor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>