- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
175

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Søskendebarn kunde afgøres ved en Bøde paa 100 Daler[1]. Tre
Aar efter betalte en rig Bonde samme Sum for blot at have
beligget en Pige[2]. I Helsingborg Len 1574 slap Inger i Hjernerup,
der havde ombragt sit eget Barn, med en Bøde af femten Daler.
Blandt uformuende i samme Len var Aarets Takst for at beligge
en Pige et Par Daler, medens en Velhaver maatte betale 2 1/2
Daler for af Vanvare at have taget Livet af en Gaas[3].

Hvor vi saa vender Blikket hele Norden over fra Island til
Bornholm, møder os samme Forhold. Det er Bekræftelse paa
den fælles Regel, blot lempet efter stedlige Forhold, naar paa
Vestmanø under Island 1586 Torsten Jonssøn af Bostad maa
betale 230 Klipfisk for at have bedrevet Hor med den gifte Gudrun
Jonsdatter, og dennes Bøde bliver sat til 380 Klipfisk, der
afkortes til 310 og betales i Form af 14 Faar og Lam[4]. Eller
naar i Rø paa Bornholm en Kone, greben i Hor, maa betale til
Lybækkerne, der har Øen i Pant: 6 Lod Sølv, en Tønde Torsk og
14 Tønder Havre[5]. Eller naar det hedder i Eske Brocks
Dagbog: "gjorde jeg Aftingning med Morten Fisker for den Kvinde,
han havde beligget, og havde sin ægte Hustru; derfor lovet mig
500 levende Gedder og 500 Aborrer med det første at levere"[6].

Hvor stærk Tilbøjeligheden var til og hvor naturligt det faldt
at behandle alle Landforhold paa denne Maade, fremgaar maaske
bedst af, at Københavns Universitet styrede sit eget Jordegods
ganske paa samme Vis. I Regnskabet for Knardrup 1547-49
hedder det blandt Indtægterne: "Mourits Lauritsen af Tokkerup,
for han belaa sin Naboes Datter, gav af sin yderste Formue 4
Daler. – Henning Nielsen, for han havde sagt god for Jørgen
Kneppe i Ganløse, for han forførte Ole Sørensens Hustru ved
Nattetide, gav seks Mark, skal give to Tønder Havre" o. s. v.[7].

Som Professor ved samme Universitet har Niels Hemmingsen
sin Del af Ansvaret for denne Bestyrelsesmaade og kunde da
have henvendt Bebrejdelsen ogsaa til sig selv, naar han i sin Bog
"Om Ægteskab" førte følgende Klage: "Det er heller ikke at
beskytte Ægteskab at gøre løsagtige Folk trygge ved, at naar man
haver saa meget at bøde med, maa man beligge saa mange Piger,
som man vil. Hvilket man maa høre, besynderlig paa
Landsbygderne over det ganske Rige"[8].

Og det var ganske haabløst, naar han mente at kunne


[1]
Malmøhus Lensregnskab 1/5 1579-1/5 1580. R. A.
[2] Malmøhus Lensregnskab 1/5 1582-1/5
1583. R. A.
[3]
Helsingborg Lensregnskab 1/5 1574-1/5 1575 R. A.
[4]
Vespenø Regnskab. 5. Juli 1586-24. Juni 1587. R. A.
[5] Hübertz: Aktstykker til Bornholms Historie.
S. 217.
[6]
Eske Brocks Dagbøger, udg. af Vedel Simonsen II 42.
[7]
Danske Magazin 3dje Række VI 239-40.
[8] Niels Hemmingssøn:
Om Ecteskab. (Kbhvn. 1572.) Bl. A 3 (S. 4-5).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free