Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremkalde Forandring ved i Fortalen til samme Bog at søge at hidse
Christoffer Valkendorf ved følgende tydelige Anvisning: "Og
visselig forhaaber jeg, at Øvrighed skal ikke blive tilfreds med
den Penningestraf, som de straffes almindeligt med, som beligge
Piger og dermed storligen fortørne Gud og mere bedrøve Pigers
fattige Forældre, end om de staalle deres Heste og Øksne tra
dem. Den, som stjæler et Faar eller et Svin, hænger man i
Galgen, men den, som stjæler fra fattige Forældre deres Barns Ære,
han bliver kvit for al Tiltale, naar han har givet ni Mark. Og
derudover berømmer han sig, ligesom han havde vel gjort. Gud give,
at Øvrighed heri vilde sig bedre betænke"![1]
*
Ligeoverfor Præsten indtog Bønderne en dobbelt
Holdning, idet de dels med det onde dels med det gode søgte
at faa ham fra at paatale deres Overtrædelser. Den lutherske
Gejstligheds Stilling var her overordentlig vanskelig. Præsten
var udrustet med en betydelig Straffemyndighed og forpligtet til
at anvende denne imod den samme Menighed, af hvilken han i
andre Henseender var ganske afhængig. Hertil kom, at selve
Straffene var af en egen ubestemt Art, strakte sig lige fra blid
Formaning i Enrum til offentlig Bandsættelse, og det var for en
stor Del overladt til hans eget Skøn, hvilken Form af disse der
burde anvendes. Intet Under, at Præsterne ikke i Længden kunde
modstaa det Pres, der øvedes mod dem.
Dette bestod i sin simpleste Form i, at man berøvede dem
deres Indtægter. Niels Hemmingsen siger herom: "Hvor der
end er Præster, som ville straffe Skørlevnere efter Kirkeordningen
og komme Skørlevnere til at forlige sig aabenbare med den
kristne Forsamling (som de have forarget med deres utugtige
Levnet), da findes vel de, som det ikke saa ville have, men true
Præsten derfor og forholde hannem sin tilbørlige Løn"[2].
Omvendt var hver Præst, der i slige Sager gik frem med Lempe,
sikker, ikke blot paa hvad der med Rette tilkom ham, men ogsaa
paa en lille Ekstra-Erkendtlighed, en Gaasekrop, en Klump
nykærnet Smør, en Vokskage Honning eller andet.
Saa vidt man kan skønne, var i Begyndelsen af Frederik
[1] Samme Skrift,
Fortalen Bl. 4.
[2]
Samme Skrift Bl. A 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0176.html
