- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
178

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

drog derfor blot til Købstæderne for at føde dèr og unddrog sig
saaledes offentlig Afløsning. Men sligt satte ondt Blod mellem
Landsbypræsterne og deres Menigheder, idet disse paastod, at
Bønder blev behandlet haardere end Købstadbeboere
.

Det var en ubelejlig Oplysning. Og Bispens Svar bekræftede
kun, at man i hvert Fald gik langt lemfældigere til Værks i
København end paa Landet. Alt, hvad han havde at svare, var:
"Det skal ikke slaas fast, at min Menighed i København savner
al Kirketugt. Thi naar dèr en Enke eller nogen anden har
bedrevet Hor, saa faar vedkommende privat Afløsning i Koret eller
andetsteds i Vidners Nærværelse. Anden Gang finder ligeledes
Afløsning Sted i Vidners Nærværelse, men Brøden forkyndes fra
Prædikestolen. Synder de tredje Gang, da foregaar Afløsningen
offentlig for Menighedens Aasyn"[1].

De Oplysninger om mildere Praksis i Hovedstaden,
som Bispen her maatte rykke ud med lige overfor alle sine
Landsbypræster, synes at være faldne i god Jord. Sondringen
mellem privat og offentlig Afløsning indeholdt en
Anvisning af den mest vidtrækkende Betydning
. Det stod
herefter i hver enkelt Præsts Magt at fire paa Ordinansen. Og
ved Overgangsformerne: privat Afløsning i Hjemmet, Afløsning i
Præstegaarden, i et Par Slægtninges Nærværelse, i fem Kvinders
Nærværelse i Vaabenhuset, om Morgenen i Koret, før
Gudstjenesten o. s. v. lige ned til aabenbar Afløsning for den samlede
Menigheds Aasyn, skabtes der en Rækkefølge, som hver
Landsdel fra Bergen[2]
til Fyn[3] og Als[4]
med Flid uddannede videre, et
Mesterstykke af en elastisk Pude, der kunde fjedre efter hver
enkelt Samvittigheds Behov.

Og det kunde ogsaa gøres fornødent. Thi efterat Aar 1582
"Bryllup" var blevet lovbefalet, stempledes alle de som
løsagtige
, der i Tillid til gammel Skik mente sig lovligt gifte,
naar de var kirkeligt trolovede
. Denne Massetilførsel af
Syndere, der især paa Landet ofte omfattede Befolkningens
bedste Bestanddele, medførte en Forskydning i de tidligere
Begreber. Djævelen tabte, Gejstligheden vandt. Djævelen tabte, thi
jo flere flinke Folk, der kom for Skade, des mindre sandsynligt
var det, at alle disse skulde være Djævelens Redskaber. Det


[1] Kirkehistoriske
Samlinger VI 361-62.
[2] Norske Magasin II 243.
[3] Mnskr. Kall. 492. 4to. Se f. Eks. Odense Landemode
1587 absolutio § 6 og 7.
[4] Danske Samlinger
V og VI Kirkebogen fra Nørborg paa Als. passim.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free