- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
181

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremmest en Kamp for Standsrettigheder og dannede et
Led med i de store politiske Brydninger, som Grevefejden og
Reformationen indvarslede. Det var jo Adelen, der her havde
sejret, forsaavidt dens Tronkandidat var bleven Konge, og hans
første Regeringshandling havde været at udstøde Gejstligheden
af Rigsraadet. Adelen var altsaa fra nu af ene priviligeret Stand.
Men samtidig var Kirkens Overhoved blevet forflyttet fra Rom
til Danmarks Trone. Konge og Adel mødtes da ikke længer i
fælles Modstand mod Kirkens Overgreb. Deres Interesser var
nu forskellige, og med Ærgrelse saa Adelen Kirkens nye Hoved
lytte til Raad fra den lurvede Flok af lutherske Gejstlige, som
Adelen holdt sig for god til at rekrutere, og som dog ad Bagveje
tydeligt nok naaede til Indflydelse paa Regerings-Handlinger.
De Følelser, der besjælede Adelen i dens nye Forhold, var da:
Fællesglæde ved de Goder, Reformationen havde medført, parret
med Foragt og Skinsyge overfor den fremadstræbende, lutherske
Gejstlighed, og over det hele en ubestemt Gru for den lyslevende,
mægtige Djævel, som havde en Finger med i alt, hvorom der
tvistedes, og vel snarere veg for en Præst end for en Adelsmand.

Denne Adelens Stilling paa Skraa af Lutherdommen
giver sig tilkende paa mange Maader. Medens alle andre med
Luther priste det Gud velbehagelige Ægteskab og ansaa ugift
Stand næsten som Skamplet, vedblev en Kres af Rigets øverste
Embedsmænd haardnakket efter katolsk Mønster at holde sig
ugifte. Kansler Johan Friis hørte hertil, ligesaa Korfitz Ulfeldt
den ældre, Niels Kaas, Christoffer Valkendorf og Arild Hvitfeld.
Peder Oxe derimod viste sig svag, da Vallø kunde faas ved
Giftermaal.

Hovedsammenstødet mellem Adel og Gejstlighed
foregik, som tidligere berørt, 1580, da man fra kirkelig Side fik
Kongen til at skride ind mod Adelens Frilleforhold.
Befalingen var ganske vist kun en Gentagelse af, hvad der alt var sagt
i Kirkeordinansen 1539, men Angrebet rettedes nu direkte mod
Adelen, der hidtil synes at være gaaet saa temmelig fri. Det
befaledes Præsterne først hemmeligt at paaminde, dernæst fra
Prædikestolen at advare og sluttelig at bandsætte enhver "adel og
uadel, der levede med Bolskab og omgikkes aabenbarligt dermed
som var det hans Ægtehustru"[1].


[1] Missive til Superintendenterne
dat. Kolding 11. Juni 1580 (Trykt i Danske Magazin VI 221. --
Rørdam: Danske Kirkelove II 310-12. -- Secher: Forordninger
1558-1660. II 160-61).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free