Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virkningen af dette pludselige Angreb var betydelig. "En Part
af Adelen ægtede deres Bolskab, og andre flere tænkte paa at
efterfølge sligt Eksempel". Da lykkedes det Rigsraadet to Aar
efter at faa Kongen til (1582) at lade udgaa et nyt Brev, hvori
Saadanne Ægteskaber erklæredes for at "ville komme adelig
Stand til største Foragt". Det befaledes derfor, at Børn af slige
Ægteskaber ikke maatte holdes for Adelsbørn, føre adeligt Skjold
og Navn eller arve Jordegods[1].
Skinnet var reddet, forsaavidt dette Kongebud tilsyneladende
ikke kom i Strid med det foregaaende. Ingen havde jo bedt de
Herrer om at ægte deres Friller; de kunde jo simpelthen ladet
dem fare. Men enhver, der var inde i, hvad der rørte sig i Tiden,
forstod godt, hvorledes de to Breve skreg mod hinanden. Da alle
var enige om, at Kønsdriften var uimodstaaelig, raabte det første:
Den eneste Maade at fly Satan paa og frelse sig selv nu og i
Evighed, er ved at ty ind i Ægteskabets Havn. Det andet raabte:
Satan med Ægteskab! Nej, bevar Slægten ren, Jordegodset samlet
og lev saa i Guds Navn fremdeles med Eders Friller!
Det var gejstlig og verdslig Stat, der her tørnede sammen.
Modsigelsen fik sin Brod ved, at begge nu var
repræsenterede i en og samme Person, Kongens. Kongen kunde
lige saa lidt finde sig i, at hans rettroende Folk førtes vild og gik
evigt fortabt, som i, at hele Grundvolden for den bestaaende
Statsordning forrykkedes ved, at Standsforskellen blev hævet.
Her var ulidelig Modsigelse.
Naar efter Sammenstødet begge Synsmaader alligevel ret roligt
rislede hver til sin Side, saa laa det for en Del i, at man efter Evne
dækkede over Modsigelsen med de beroligende Trylleord: al
Øvrighed er af Gud. Men dernæst viste det sig ogsaa efterhaanden,
at Gejstlighedens rene Sag i Virkeligheden var behæftet
med mangt og meget, der maatte vanskeliggøre Sejren.
Hvormange Præster havde vel Mod og Kraft nok til i Længden at
føre Kampen mod deres adelige Sognemænd, af hvem de iøvrigt
var saa ganske afhængige? Hvormange Præster havde selv saa
godt et Rygte, at de overhovedet kunde føre en saadan Kamp?
Og endelig hvad Kampmidlerne angik, saa var, som vi har set,
Bandlysningen alt nu en vel hullet Pose til at indfange med.
Under Formynder-Regeringen viste sig allerede en mattere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
