Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubevidst tilstede, traadte tydeligt frem og krævede Svar igennem
Gejstligheden. Derfor blev ogsaa Gejstlighedens Modstand
mod den strenge Lutherdom saa afgørende, lige saa
betydningsfuld maaske som Bøndernes, Adelens og Borgernes
tilsammen.
Maaden, hvorpaa Spørgsmaalet her blev stillet, var særlig
skarp. Luther havde dømt og fordømt hele den katolske
Kirke fortrinsvis ud fra dette ene Punkt, dens Lære
om Klostre og ugift Stand. Herved, paastod han, var i
umindelige Tider Paver, Biskopper og Præster baade selv blevne
forledte og havde forlokket andre til at tjene Djævelen; thi Hor
er Djævelens Værk, og Horkarle og Skørlevnere skulle ikke
arve Guds Rige. I Modsætning til denne Løgnens Kirke havde
saa Luther fornyet den gamle, sande Kirke, forkyndt Ægteskabets
Pris som den Gud velbehagelige Stat, lært at sondre klart mellem
Guds og Djævelens Veje, Ægteskab og Hor, og indsat en
Gejstlighed, der selv skulde gaa i Spidsen og lede Folket den rette
Vej til Gud. Evangeliets lyse Dag var herved oprunden, og ingen
Undskyldning gjaldt længer om, at man ikke vidste, hvad ret var.
Hvorledes opfyldte nu den lutherske Gejstlighed denne
Opgave, der med saa stor en Tydelighed var stillet den?
Spørgsmaalet drejer sig ikke om, hvorvidt den ellers og i det hele kunde
sammenlignes med den katolske. At det maatte falde den svært
i Lærdom, i Takt, Værdighed, endsige i virkelig Magt at kappes
med en Stand, der havde Aarhundreders Indøvelse, er klart.
Men Spørgsmaalet gælder ogsaa kun det ene Punkt, det,
hvorpaa overhovedet, ifølge Luther, dens Berettigelse til at fortrænge
den gamle Gejstlighed beroede: Hvorledes stillede den nye,
gifte Gejstlighed sig, sædeligt set, i Sammenligning med
den tidligere?
Naar en retfærdig Dom her skal fældes, maa en Mængde
formildende Omstændigheder ikke lades ude af Betragtning.
Den lutherske Gejstlighed var ganske vist ifølge sin Oprindelse
kaldet til at afgive Beviset for den gifte Stands Renhed, og den
blev derfor ogsaa af Regeringen betroet Tilsyn med og
Dommermyndighed i Ægteskabssager samt udrustet med Bandlysningens
Flammesværd til Kamp mod Djævelen. Men den havde tillige
andre Afstamningsmærker. Den var selv fremgaaet af samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>