Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden Standsfølelse, uden saa meget som blot en bestemt
Embedsdragt til Værn. Intet Under, om han tilsidst blev
besejret.
Men at dette overordentligt hyppigt fandt Sted, kan heller ikke
nægtes. Vi vil til Bevis anføre nogle Eksempler, idet vi med
Flid henter disse ikke fra de første, bevægede Aaringer lige efter
Reformationens Indførelse, hvor det kunde falde vanskeligt at
skaffe det tilstrækkelige Antal passende Kræfter, men fra en Tid,
hvor det nye var grundfæstet og skulde kunne staa sin Prøve,
idet en ny Slægt var opvokset til virksomt at føre Læren ud i
Livet. Betragter vi f. Eks. de første Aar i Tredserne, altsaa en
tredive Aars Tid efter Reformationens Indførelse, saa forefaldt
her følgende:
Præsten i Jyderup, Hr. Laurits Jensen, anklagedes 1561
af Byens Smed for, skøndt gift, at have bedrevet Hor med dennes
Hustru. Smeden forklarede, at, da han en Aften kom sent hjem,
fandt han Hr. Laurits Jensen i Sengen hos hans Hustru og
Præstens Sko standende foran Sengen. Niels Smed gav sig straks i
Slagsmaal med Hr. Laurits, og de sloges og droges længe. Da
kom Niels Bruun forbi, hørte Bulderet, troede, at Smeden slog
sin Hustru og gik derfor ind i Huset. Herinde saa han imidlertid
Smeden, der havde Hr. Laurits i Haaret. Han fik dem da skilt
ad, rakte Præsten hans Kniv og Bælte, som laa paa Bordet,
hvorefter denne skyndsomst løb bort, glemmende sin blaaforede
Hue i Sengen. For Provsteretten i Roskilde svarede Hr. Laurits
haardelig nej til alt, hvad Smeden beskyldte ham for. Men Niels
Bruun bevidnede at have skilt dem ad, et andet Vidne havde set
Præsten komme barhovedet fra Smedens Hus, og Niels Smed
fremlagde i Retten den glemte blaa Hue fra Sengen. Herefter fik
en Kvinde Ordet og beskyldte Hr. Laurits for at være Fader til
hendes Barn samt at have faaet hende til, da han døbte det, at
udlægge en Karl som Barnefader[1].
Aar 1562 udtalte Fyns Biskop sig saaledes paa Odensegaard
til Præsten Hr. Just i Uggerslev, der var anklaget for
Slagsmaal meden Bonde: "Jeg formærker, at dette ikke er den eneste
Sag, som Eder skal paahænge. Men som jeg nu paa denne min
Hjemrejse fra Jylland kom mod Middelfart, og siden jo nærmere
jeg kom hjem, des stærkere ganger Rygte og Tidende om Eder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
