Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
København[1]: Vi ville Eder
hermed samtlige have advaret, at vi komme
udi Forfaring og selv have befundet, at her udi Riget
mangensteds findes stor Brøst hos Præster saa vel som
Provster paa Landsbyerne og udi Købstæderne, at mange
deres Levnet og Lærdom ikke følges ad, men en Part fører et
utilbørligt Levnet udi idelig Drukkenskab, Horeri og
andre Saadanne grove Laster. I skarpe Ord befaledes det
derfor Bisperne at have bedre Opsyn end hidtil.
Forholdene i Norge svarede, hvor vi kan bedømme dem[2],
ganske til dem i Danmark. I Sverige synes Tilstanden at have
været en lignende. Ikke uvittigt skrev derfor en fransk Rejsende
i sin Dagbog følgende Bemærkning: "Ved Reformationen i
Sverige delte de medvirkende Kirkens Efterladenskaber saalunde
imellem sig: Kronen beholdt Kirkegodset, Præsterne dens
Omsorg for Enker, Nonner og Jomfruer, og Lægmændene blev
befriede for Skrifte og Faste"[3].
Spørges der herefter: Hvorledes stillede i det 16de
Aarhundrede den gifte lutherske Gejstlighed sig,
sædeligt set, i Sammenligning med den tidligere,
katolske ugifte? saa kan Svaret ikke være tvivlsomt. Skøndt
Sædeligheden hos den katolske Gejstlighed ved Aarhundredets
Begyndelse havde været i Forfald, betegnede dog Reformationen
paa dette Punkt et Tilbageskridt. Den lutherske Gejstlighed i det
16de Aarhundrede stod, hvad kønslige Udskejelser angik, lavere
end den katolske, som den afløste. Og dette Forhold vejer saa
meget mere, som Usædelighed ifølge den nye Lære var en langt
grueligere Synd end hidtil almindelig antaget, og det just var
Lutherdommens Hovedadkomst til at fortrænge det gamle, at den
kirkelige Ukyskhed burde afløses afgift, sædelig Renhed.
Man misforstaa ikke dette som en Paastand om, at alle lutherske
Gejstlige skulde været usædelige. Slig Overdrivelse er ligesaa
latterlig som den tilsvarende: fra Reformationstidens ideligt
gentagne Kampraab: gejstlig Ukyskhed, at slutte til de hidtilværendes
absolute Fordærvelse. Der gaves naturligvis Hædersmænd i
begge Lejre. Og den lutherske Gejstligheds Spidser taalte
maaske paa dette Omraade fuldt saa vel at ses i klar Belysning som
i sin Tid den katolskes. Men som vi har set: Standens brede Lag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
