Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ansætter sig selv saaledes til Straf[1]: "Sognepræster skulle enten
leve kyskeligen eller og gifte sig. Dersom de gøre herimod, da
skal man een og anden Sinde [Gang] paaminde dennem. Ville
de da ikke raade Bod derpaa, da skulle de sættes ud af Embedet
og udi deres Sted andre tilskikkes." Altsaa det, hvorfor andre
blev halshuggede, hængte, druknede, indmurede, det kunde en
Gejstlig tillade sig "een Sinde" og "to Sinde" blot med Udsigt til
i værste Fald at blive "paamindet".
Og dette var ikke en tilfældig Lempelighed i Udtryksmaade.
Det blev virkelig den Maalestok, der benyttedes, den Form for
Mildhed, som Gejstligheden baade gjorde Krav paa og troligt
anvendte overfor sig selv overalt, hvor den var Dommer. Sligt
burde vel ikke højlydt forkyndes. Man kunde derfor kun glæde
sig, da det 1550 rygtedes fra Genbo-Universitetet i Rostock, at de
andre Teologer her havde faaet Dr. juris Adam Tratziger
fortrængt fra sin Lærerstol, fordi han i en Disputats havde forsvaret
den oprørende Sætning: "Enkelt Hor er ikke Synd"[2]. Men underhaanden og mellem Embedsbrødre herhjemme gjaldt
Reglen: een Gang er ingen Gang.
Iøjnefaldende Eksempler paa saadan Mildhed kan anføres i
Mængde. Som ovenfor omtalt blev Præsten Hr. Jens Nielsen
i Hundseby af Axel Urne anklaget for at have plyndret hans
Gaard Aarsmarke, bortført Fogdens Hustru og en Møllerkone
og gentagende forsøgt Voldtægt mod en Fruerpige paa Gaarden
m. m. Kongen befalede Professorerne ved Københavns
Universitet at dømme i denne Tyvs- og Horsag. De holdt Forhør og
– gik derpaa i Forbøn for den skyldige hos Axel Urne og
bevægede virkelig denne til at lade Sagen falde[3]. Det er endog
uvist, hvorvidt Hr. Jens er bleven afsat fra sit Embede. Selv om
saa var, "kan han gerne senere være bleven Præst i et andet
Stift"[4].
Om Præsten Hr. Niels i Karlebo modtog Sjællands Bisp i
Forsommeren 1570 en Skrivelse fra Kongen, hvori det hedder[5]:
"Præsten i Karlebo skal ligge udi aabenbar Hor med en
Ægtemands Kvinde, hvorfor vi for ingen Del længer ville stede
hannem at blive ved hans Sogn. Lader hannem straks forvise derfra,
kalde udi Rette og gaa en endelig Dom over hannem. Haver
flittigt Opseende, at saadant maa blive straffet; thi her gøres og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
