Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gejstlighed vidt i Usædelighed, og dømte de deres egne Overtrædelser
mildt, saa kunde umuligt det i Længden staa til Troende, hvad den
samme Gejstlighed forkyndte, at Skørlevnet var Pagt med
Djævelen, strafbart her i Livet med Død, hisset med evig Fortabelse.
Da Kirkens Tjenere ikke kunde antages at være i Ledtog med
Djævelen, maatte Sandheden være den, at det ikke gik saa galt
til, som Præsten prækede. Gejstlighedens Modstand mod
Luthers og Regeringens Strenghed fik herved en ganske
egen Art Vægt og kom til i Virkning at overgaa
Bøndernes, Adelens, Borgernes. Thi herved underbandtes paa et
afgørende Punkt den nye Tro paa Djævelens direkte Indgriben i
Livet og Øvrighedens Pligt til ved Straf at hindre den. Vel holdt
endnu Troen paa Hekseri og Trolddom sig, og Øvrigheden brændte
fremdeles dem, der her forsaa sig, men den værste Feber var
overstaaet. Faren var omme. Mildt dæmrede den sunde Opfattelse, at
al Synd kan, om man saa vil, gerne kaldes Djævelens Værk, men
Samfundets Pligt indskrænker sig til at straffe Brøden i Forhold
til dens Betydning for Samfundet, ikke bruge Straffen som
Kastevaaben mod den tænkte Satan bagved.
Hvor strengt eller mildt man da end vil bedømme den første
lutherske Gejstligheds Usædelighed i og for sig, een Ting
staar fast, netop denne Usædelighed blev til afgørende Held
for Lutherdommen selv, gennem dette Hul fik Ondet Afløb.
Den gifte Gejstligheds Ukyskhed førte det praktiske Bevis for, at
Ukyskhed ikke var Synden fremfor alle andre Synder, Djævelens
Modtræk mod det guddommelige Ægteskab. Men herved fik den
lutherske Djævlelære et Knæk, som den aldrig forvandt. Endnu
1572 skrev Niels Hemmingsen i den gamle Toneart om den
katolske Gejstlighed[1]: "Den Tid den Lov om Præsters Viduelevnet
[ugift Stand] blev stadfæstet i Rom af Paven, da lod Djævelen af
Guds Forsyn og Befaling sig see over Rom udi en gloende Drages
Lignelse og raabte med høj Røst: "Paa denne Dag haver jeg
udspyet min Edder udi Verden". Niels Hemmingsen anede ikke, at
han selv oplevede et lignende Jærtegn, idet Djævelen i hans Tid
paany viste sig, denne Gang over Nordevropa, og sugede ved
Hjælp af den gifte Gejstlighed Edderen i sig igen saa grundigt, at
selve Djævleskikkelsen og Djævletroen tilsidst blegnede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
