- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
202

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 9. Usædelighed - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ægteskab eller Hor, Parring i Gud eller Parring i Djævel havde
heller ikke staaet for Tidens Tand. Og herved var ikke meget tabt.
Thi hvor naturlig den end var falden ham, og hvor varmt følt et
Udtryk den end havde været for den vældige Spirekraft, der
fyldte hans og alle Sind i Datiden, saa bar den dog tillige for
meget Præg af hans egen, trykkede, mørkerædde Forpinthed.
Skummel i sin Herkomst, skummel i sin Anvendelse som
Straffegrundsætning for Staten havde den avlet Gru og Grumhed. Det
var en Mare, der veg, da Luthers Lære om Djævel og Hor skiltes
ad, da Staten igen talte menneskeligt til den brødebetyngede: Der
er Bod for din Brøst, thi kun Trolddom er Dødssynd.

Siden da er Djævletroen blegnet yderligere, idet ogsaa
Trolddom er bleven strøgen blandt de Synder, Staten straffer.
Udviklingen har fjærnet sig vidt fra Luther. Han vilde have ondt ved
at fatte blot Forudsætningerne for f. Eks. Nutidens Tvist om
lovbeskyttet Usædelighed.

*


10



Vi har i det foregaaende oftere havt Lejlighed til at iagttage
Rivninger mellem Lutherdom og Adelens Interesser, se,
hvorledes denne Stand kun halvt modstræbende droges med i den
fælles Bevægelse. Paa et enkelt lille Punkt viser dette Forhold
sig i særligt skarpt Lys. Det er, hvad Forsørgelsen af ugifte
Døtre
angik.

Det var en Grundsætning, hvorpaa Adelens Betydning som
Stand beroede, at Jordegodset ikke maatte splittes, men
skulde holdes samlet paa enkelte Slægters enkelte Hovedmænds
Haand. I Kapløbet om at være en af disse enkelte ytrede sig
indenfor Standen selv dens Livskraft. Hvor da en Adelsmand
efterlod sig mange Børn, var det en Nødvendighed, at en Del af
disse gjordes arveløse. I den katolske Tid havde dette paa en
nem og standsmæssig Maade ladet sig udføre ved, at Sønner gik
den gejstlige Embedsvej, Døtre anbragtes i Klostre. Paa denne
Vis forsynedes Landet med Bisper, Abbedisser, Priorinder. Naar
Slægten samledes ved festlige Lejligheder, var det stundom
vanskeligt nok at afgøre, fra hvem den fik sin ypperste Glans: fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free