Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indenfor Klostrets Mure. Hvor, som her, alt løftende var borte,
var man henvist til, enten at klamre sig til Minderne om den
katolske Tid eller det endnu tommere: blot leve paa, hvor
fornem og formaaende en Slægt man dog tilhørte, eller endelig den
sidste Udvej: pint af Ørkesløshed skaffe Tiden Indhold ved Krig
mod Abbedisse, Søstre, Regler, Gudsfrygt, Lydighed, Kyskhed.
Alt efter enhvers Alder og Natur hengav man sig til en eller flere
af disse Former for Virksomhed. Summen blev det vildeste
Ustyr og Forvirring, hvor hvert Forsøg paa Ordning var
omsonst, da en egen giftig Ihærdighed og Ondsind stadigt dampede
op fra Grunden.
Allerede 1563, kun syv Aar efter Fornyelsen, førtes der de
alvorligste Klager af Fyns Biskop, Klostrets øverste gejstlige
Tilsynsmand, over Tonen i Klostret[1]. En Hovedklage gik
ud paa, at Katolicismen endnu havde sit Tilhold dèr og
hyldedes af de fleste ældre Søstre. Denne Klage, der i Bispens
Mund aabenbart var den værste, stiller sig noget anderledes fra
en senere Tids Synspunkt. Der er noget tiltalende ved i en Tid,
hvor alle Mænd holdningsløst havde svigtet deres tidligere Tro
og efter Befaling fra oven antaget en ny saa let som Fod i Hose,
at se disse Kvinder turde vedkende sig deres Overbevisning og
kæmpe for den. Regeringen høstede ogsaa kun, som den selv
havde saaet ved saa længe at have ladet Klostret beholde sin
"Konfessor" til at læse Sjælemesser ved Altrene. Ifølge
Biskoppens Klage fredede Jomfruerne endnu om Helgenbillederne i
Koret, mødtes hemmeligt i det saakaldte "Kapitelhus" og sang
katolske Salmer, fejrede her Fasten paa gammel Vis med "Pater
noster" og "Ave Maria", ringede paa Maria Fødselsdag med den
store Klokke, saa det rungede ud over Byen, nægtede at aflægge
Sankt Birgittas Hovedsæt (Fig.36). De mødte vel i Kirken, naar
den paatvungne, lutherske Præst prækede, men sad og læste i
"Vor Frue Tider" og "Syv Salmer" i Stedet for at høre efter,
eller gik bort midt under Talen under Udraab som: "Fy, skam
sig for Præken!" Derimod mødte de ikke ved Altergang, de
undslog sig for aabenlyst Skrifte, nægtede at lære de ti Bud, lukkede
Præsten med hans Skriftsteder ude fra døende Søstre og
betjente dem selv med det tændte Lys i Haanden og latinske
Dødssalmer. Ja de vovede at paastaa, at de ved deres Forbønner for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
