Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Man kunde nære nogen Mistillid til dette Biskop Niels Jespersens
Klageskrift, da han jo tydeligt nok var opfyldt af Uvilje mod
Klostret. Jomfruernes Paastand, at de ved deres Bønner havde
faaet Livet af hans Forgænger, fordi denne havde berøvet dem
deres kære "Konfessor"[1],
skulde vel ikke stemme Bispen blidere.
Det vil dog ses, at skøndt det er de ældre Søstres Katolicisme,
der havde oprørt ham, gælder dog hans værste Beskyldninger
de yngre. Og disse Beskyldninger bekræftes fuldt ud
ved, hvad vi kender andetsteds fra.
Abbedissen, Mette Marsvinsdatter, døde i Vinteren 1564-65.
Vistnok for at give Klostrets nye Herskerinde fornøden
Myndighed og ydre Støtte, udnævnte Kongen derpaa til Abbedisse
Jomfru Margrete Urne, en Slægtning af Egnens anseligste Mand,
Axel Urne til Aarsmarke. Men heller ikke dette hjalp. Kort efter
løb en af Jomfruerne bort med en Karl, der dog senere blev
greben og "rettet". Rygtet om Søstrenes indbyrdes Kiv, Ulydighed
og Løsagtighed fløj over Landet, og Kongen blev saa opbragt, at
han sendte Abbedissen et meget hvast Brev[2]. Frederik den
Anden befalede hende at kalde alle Jomfruerne sammen i
"Kapitlet" og i hans Navn alvorligt læse dem Teksten i Anledning af,
hvad der var kommet ham for Øre om dem. Selv skulde hun
passe skrapt paa dem og ikke lade nogen af dem "tale med løst
Folk for Taleporten", men i det højeste kun med Slægt og
Venner efter hendes hver Gang indhentede Tilladelse. Viste nogen
Ulydighed eller gjorde hvad værre var, skulde vedkommende i
"Prisonen". Og hjalp dette ikke, vilde Kongen befale sin
Lensmand at straffe. "Thi vi endelig ere til Sinds sligt for ingen Del
at ville lide eller tilstede."
Her var Trusler nok, til Jomfruerne om Klosterfængsel og
offentlig Straf, til Abbedissen om at miste sin Myndighed og
stilles under Lensmanden, hvis hun ikke formaaede at holde Styr
paa Søstrene. Men lige meget hjalp det. Aar 1566 kunde Axel
Urne til Aarsmarke berette Kongen, at Præsten Hr. Jens, der,
medens Axel Urnes Hustru var i Besøg hos Abbedissen, havde
forsøgt at voldtage hendes Pige paa Aarsmarke, havde staaet i
løsagtig Brevveksling og "drevet sin Skælms Handel med de
forløbne Maribo Jomfruer"[3], Han havde blandt andet hjulpet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
