- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
213

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

drager til sig af de unge Børn, her er inde, at de skulle alle raabe:
"hug dut" med hende". "Hun er de unge Jomfruers Omreal"
[Admiral]. De ældre sluttede sig om Abbedissen Margrete Urne
og hendes Næstkommanderende, Priorinden. Til dette Parti holdt
af de yngre sig ogsaa Søstrene Sophia og Ermegaard
Gyldenstjerne, der vel som Døtre af Hr. Mogens Gyldenstjerne fandt
det upassende at staa under andre end Abbedissen, mindst under
en Karen Friis, der ikke engang var en Datter af Kansleren, men
blot hans Slægtning. Deres Program lød: "Vi ville gerne leve
med Fred, og vi have de agteste og fineste med os, som vil sit
Kloster vel."

*



Onsdag før Jul 1568 stod Hovedslaget[1].
Abbedissen havde befalet, at en Søster "for hendes Ondskabs Skyld"
skulde sættes i "Mørkestuen", og hun havde overdraget Sophia
Gyldenstjerne det farlige Hverv, at føre Synderinden did. Ganske alene
var Jomfru Sophia dog ikke, thi Abbedissen og Priorinden synes
at have holdt sig nær ved Haanden med deres samlede Flok af
Piger. Men pludselig brød Karen Friis frem, ledsaget af Søster
"Gese Hack", rev Hovedsættet af Sophia Gyldenstjerne og gav
hende saa eftertrykkeligt paa Ørene, "at hun haver haft stor
Brøst deraf paa sin Hørelse". Abbedissen synes nu i Spidsen for
Pigerne at være ilet sin haardt trængte Udsending til Hjælp og
have villet selv føre Synderinden til "Mørkestuen". Men Karen
Friis gjorde et endnu mere vellykket Angreb, rev den fangne fra
Abbedissen, "slog Pigerne fordærvet" og førte den befriede i
Triumf til Konventstuen. Her samledes hun "med sit Tilhæng,
lukte Dørene for sig, saa slog de Skeer og Træ(?) og alt det, de
kunde overkomme, sønder, saa ringte de Klokken og raabte:
Mord! som om de skulde gange i en gangende Strid. Slige
Mirakler gjorde hun".

Dette "store Oprør" kunde ikke gaa upaatalt hen. Karen
Friis
valgte at skrive straks til Kongen og klage over Abbedissen
og hendes Styrelse samt udtale de farlige Ord, at det, Klostret
trængte til, var at komme under en kongelig Høvedsmand.


[1]
Beskrevet i ovennævnte Brev samt i Skrivelse fra Margrethe
Urne til Hr. Mogens Gyldenstjerne, dat. Maribo Kloster Tirsdag
næst efter Flæskesøndag 1569. Orig. Adelsbreve. Fasc. 59. Urne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free