- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
223

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 10. Adelig Jomfruforsørgelse. Maribo Kloster

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forvirring, der fremdeles herskede indenfor Klostret. Som i et
Bistade ved Foraarstid surrede og summede det uafladeligt derinde.
Ingen Mulighed for at sværme frit ud, intet fælles at virke for
som taalmodige, trofaste Arbejdere. Bestandig under Kubens
Fængsel kun for som hæmmede Hunner at fylde Ørkesløshedens
Tomhed med brodfuld Tvedragt. Thi uafbrudt gærede
Grundmodsigelsen op, at de intet havde i Kloster at skaffe. De sad dér
kun som Livsfanger til Straf for deres Forældres Frugtbarhed og
for at hindre, at de ved egen Frugtbarhed yderligere skulde
splitte Familjegodset.

*



Tilsidst vidste Rigsraadet ingen anden Udvej end det næsten
latterlige Middel, at give – en ny Skik og Fundats. Aar 1595
sendtes Rigsraaderne Christoffer Valkendorf, Breide Ranzau og
Arild Huitfeld til Maribo for at sætte sig ind i Forholdene. Og
den 7de Juni 1596 udstedte Kongen og Rigsraadet en ny Fundats
for Klostret, den tredje i Løbet af fyrretyve Aar.

Det betegnende for denne Fundats var, at den yderligere
udviskede det Skær af religiøs Orden, som man tidligere af
gammel Vane havde ment at burde fastholde. Istedetfor at
Jomfruerne tilforn havde skullet samles til Sang og Læsning i Kirken
tre Gange om Dagen, indskrænkedes dette nu til een Gang, Kl. 8
Morgen, hvor tre Salmer og de to Kapitler skulde synges og
læses, indtil man kom Davids Salmer, Profeterne og det nye
Testamente igennem og begyndte forfra.

En Brøde, som man nu, belært af lang Erfaring, søgte at faa
Ram paa, var Ophidsning til Uenighed og Ulydighed. Den skulde
straffes med to Gange Advarsel, tredje Sinde Forvisning. De to
og to Jomfruer i Skorstensstuen maatte ikke tilsammen have
mere end fire Piger i Kamret til deres Betjening, hvad vel ogsaa
kunde være tilstrækkeligt. Abbedissen maatte dog holde seks.
Da man begyndte at spore Virkningerne i Klostrets Skove af de
mange Skorstenskamre – hver Jomfru kunde efter den gamle
Skik gøre Fordring paa 30 Læs Ved om Aaret – indskrænkedes
dette til 25, og samtidigt befaledes det, at der fra Mikkelsdag til
Midfaste Søndag skulde holdes Ild i "Pibeovnen", saa at alle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free