229 (Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som det væsentligste og mest afgørende. Det var ikke blot
digterisk Ubehjælpsomhed, naar i Viserne den lykkelige Udgang
stadigt betegnedes saaledes: Nu haver han (eller hun) forvundet sin
Harm – han (hun) sover hver Nat i hendes (hans) Arm. Det
var ikke blot Raahed, naar ved Bryllupper Brudesangene talte
frit om Kønsforhold, og Mænd og Kvinder opmuntrede Parret i
Sengen. Det var ikke gamle Narre, lokkede paa Glatis, naar
Regeringsraaderne erklærede det for en "møgit vigtig Sag", at Mogens
Gjøe til Bremersvold ikke havde ægteskabelig Omgang med sin
gamle Hustru. Det skyldtes ikke et Tilfælde, at ved Frederik II’s
Ægteskabslov indførtes den hidtil ukendte Skilsmisse med Ret
til nyt Giftermaal for dem, der ved andens Brøde blev forfordelte
i saa Henseende. Det var altsammen kun forskellige Udtryk for
den ene og samme Tanke: Det troende Ægtepars kønslige
Omgang er Livets dybeste, rigeste Moment, Fuldbyrdelsen af Guds
naaderige Vilje.

Hvorledes var denne Tanke om den ægteskabelige
Omgangs Naademiddel opstaaet? Den var ikke et
uudviklet Folks første naive Glæde ved det sanselige. I Aarhundreder
havde jo Norden under Katolicismens Tugt vænnet sig til andet
Syn herpaa. Den var først og fremmest et Udslag af den store
fælles Bevægelse, som vi kalder Renæssancen, der som en
Løbeild for over Evropa, overalt forkyndende det nye
Evangelium: det naturliges Ret. Derfor lader ogsaa nærbeslægtede
Former for samme Tankegang sig paavise overalt, tydeligst
naturligvis hos saa nære Stammefrænder som Englænderne, hvor,
hos Shakespeare f. Eks., meget er som tænkt og skrevet af en
samtidig Dansk. For blot at nævne eet lille Træk, lader
Shakespeare i Henrik den Femte Forlovelsen mellem Englands Konge
og Frankrigs Dronning foregaa i følgende Ord:

"Mon ikke I og jeg, saadan imellem Sankt Dionys og Sankt
Georgs Dag, skulde kunne faa lavet en Dreng, halv fransk og
halv engelsk, som vil gaa til Konstantinopel og ryste Stortyrken
i Skægget? Mon ikke? Hvad siger I, min fagre Lilje? – "Jeg
veed det ikke". – Nej, vide det kan I først med Tiden; men love

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/dagligt/12/0229.html

		Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed / 229 (1914-1915) Author: Tr. Fr. Troels-Lund Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|