- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
235

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ad denne Vej fuldkommes det gamle Ord: "Ægteskab er
Himmerige og Helvede
". Og hvis Djævelen fuldt faar drevet
sit Spil, gaar ikke blot Ægteparrets Fred, men det ganske Hus
og Hjem til Grunde. De synker fra Ægteskabets oprindelige
Engleorden igennem alle de gamle Ordener ned i Dybet. Naar
Huset ikke skøttes i Samdrægtighed, gaar det tilbage, "Klæderne
er opslidte, Fetaljen fortæret og de kommer i Graabrødre
Orden
". Herefter "komme de i den Prædiker Orden, han
skyder Skylden paa hende og hun paa hannem saalænge, at de
komme i de Martyrers Orden, rive og slå hinanden, sende
hinanden Stole, Fad, Tallerken, Kander og hvad andet i Huset
er, at de gaa af med blaa Øjne, blodige Pander, revne Ansigter
og ømme Legemer. Dette drive de saalænge, at de komme udi
Eremite Orden, at hver er for sig, søge hverken Hus eller
Seng med hinanden". "Saa kommer de i Charteuser Orden,
at de aldrig tale et Ord til hinanden". Herfra maa de "i den
Betler Orden og Stodderlaget"; "endelig i den sidste Orden,
som er Gække Orden, i hvilken en Part blive til deres
Dødsdag"[1].

Selv om det ikke just altid endte saa yderligt, saa var den
sande Kærlighed mellem Ægtefolk forbi fra den Stund, de var
blevne til to Kød. "Mangen længes efter sin Hustrus Død og
sørger ikke mere for hende, end han havde tabt en gammel Taske.
Han forskrækkes, naar hun lægges ned udi Graven, ligesom et
Asen, naar Sækken falder af hannem. Saa gaar han paa Loftet,
ikke at han vil hænge sig dèr, men at han kan se sig om udi
Gaden efter en anden". Eller som det samme mildere udtrykkes:
"Mangen Mand var tilfreds, at Gud havde hans Hustru fat om
Hovedet, han selv holdt hende om Fødderne, da vilde han ikke
længe drages med Gud om hende, men gerne slippe og unde
hende Himlen"[2].

*



I de nys nævnte Tilfælde var det især Manden, hvem
Ægteskabsdjævelen lagde sig efter. Var det nu ikke muligt for
Hustruen at drage ham tilbage
? Jo. "Ludovicus Vives


[1] Rasmus Hanssøn Reravius: Husfred. (Kbhvn. [1575]
1634.) Fortalen.
[2] N. Palladius: Imod Ecteskabs Dieffle.
(1557.) (Lybæk 1596.) 12mo. Bl. D 7 og F 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free