Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- 11. Ægteskabeligt Samliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hemmingsen siger[1]: "Om Kvinden haver forseet sig een Gang
eller tvende, og der er Haab, at hun kan rette sig, og haver udi
andre Maader taalelige Vilkaar, da vilde jeg vel raade Manden,
at han paamindte hende, og, om hun da lovede Bedring med
ydmyg Bøn og Graad, at han tog hende til Naade, saafremt som
hendes Skam ikke var udi Hvermands Mund". Niels Palladius
udtaler sig endnu bestemtere: "En from Mand, naar hans Hustru
haver af Køds og Blods Skrøbelighed forseet sig og brudt hendes
Ægteskabstro, tager hende til Naade igen, naar hun falder
hannem til Fode og begærer Naade og Venskab"[2].
*
Hvad Samlivets Lykke i det hele angik, saa spædtes
uvilkaarligt Fordringen herpaa ved Tidens fælles Følelse af, at
Ingen satte alt paa eet Kort, men de fleste spillede paa
tre fire Kvartlodder i Ægteskabets Lykkepotte. Under
slige Forhold kunde man ikke vente den største Gevinst udelt,
men havde til Gengæld Haab om af og til at faa sin Part af en
delt. Det var allerede meget, naar man fik en Hustru, der ikke
altid var paa Kampfod. "Hvilket den Hedning Euripides
endogsaa kunde forstaa sig paa, alligevel at han var Kvindfolk i sin
Skrift ikke ret gunstig. Det er den største Lykke, siger han,
naar en Hustru ikke strides med Manden". Begejstret
udbryder i denne Anledning den danske Forfatter:
Den maa vel kaldes en salig Mand,
Der en frommer Kvinde bekomme kan,
Der hannem ikke sidder udi Næse og Mund
Som Sennep eller en onder Hund[3].
Thi det kunde hænde, at Enken, som man havde faaet, ja selv
den lille Livsledsagerske, man som ældre havde udpeget sig, ved
nærmere Eftersyn viste sig at være blot en "ond" Kvinde.
En "ond" Kvinde, modsat en frommer, var en saadan, der
ikke vilde forstaa den simple Sandhed, som især nu i Evangelii
klare Dag, hvor Skriften var i Hvermands Haand, dog var saa
selvindlysende: at Manden var Kvindens Hoved; han skulde
regere, hun skulde lystre. Og det var jo dog forklaret dem saa
tidt: "Gud, han skabte Manden førend Kvinden; derfor vil Gud,
[1] Niels Hemmingssøn: Om Ecteskab. (Kbhvn. 1572.)
S. 355.
[2] Nicol.
Palladius: Det Hellige Ecteskabs Ordens Regle. 1557. Bl. C 7.
[3]
Hans Christensen Sthenius: Gejstlig Husraad. (Kbhvn. 1592.) Bl. Gij.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0243.html
