- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
244

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at Manden skal have Myndighed over Kvinden og være hendes
Hoved. Derfor er det imod Guds Vilje, om Kvinden vil tage sig
Myndighed over Manden, eller om Manden vil forringe sig og
være Kvinden underdanig". (Fig. 40). "Han er hendes
Husbonde, hende tilføjet af Gud, hvilken hun bør at være underdanig,
for Gud haver det saa bødet, for naturlig Lov det udkræver og
for hun haver dertil forpligtet sig"[1].

Her anførtes Grunde nok, et tydeligt Udtryk for, at Spørgsmaalet var
brændende. Og brændende var det, ikke blot i den Forstand, at af
Svaret herpaa afhang i de enkelte Tilfælde dengang som til enhver Tid
hvert enkelt Ægteskabs, hvert enkelt Hjems Præg. Men Spørgsmaalet
var ogsaa brændende i den Forstand, at herom stod Striden mellem
Datidens ordførende. Luthers Syn paa dette Forhold, hans
stærke Fremhæven af Mandens Forrang, som han støttede
ved Skriftord, afveg ikke blot fra Middelalderens
Opfattelse, men ogsaa fra Renæssancens
.

illustration placeholder

Fig 40. En Mand, der er Kvinden underdanig.
(Tegning af Hans Burgkmair.)

Thi skøndt Middelalderen ikke havde undervurderet
Manden, havde den dog paa afgørende Punkter stillet Kvinden højere.
Kirkeligt hyldedes Jomfrueligheden; i Evne til taalmodigt at bære
Martyriets Lidelser veg Kvinden ikke Manden; og det højeste,
hvortil noget Menneske overhovedet havde drevet det, var naaet
af en Kvinde, Jomfru Maria. I Samklang hermed dyrkedes
Kvinden som Ridderlighedens skønne Maal og Beskytterinde.

Fra disse himmelske Højder havde Renæssancen draget
Forholdet ned og indsat det naturlige Menneske af Kød og Blod


[1] N. Hemmingssøn:
Om Ecteskab. 1572. S. 70 og 231.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free