- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
245

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i sin Ret, men samtidigt stillet Kønnene lige. Det var paa
Skraa af denne Opfattelse, at den lutherske Retning gik ved
med bibelske Grunde at hævde Mandens Forret. Det naturlige
Menneske naaede efter Luthers Lære kun sin rette Udvikling i
Familjen, men indenfor denne var Manden Nummer eet. Hvad
Lutherdommen som Led i den store Renæssancebevægelse saaledes
var med til at give med den ene Haand, tog den religiøst tilbage med
den anden, og ikke uden en vis pedantisk Nidkærhed søgte den at
tvinge Kvinden indenfor den Skranke, som Niels Palladius træffende
udtrykte ved: "Hun er bygt til at være Mandens Husholderinde"[1].

Det var Brydningen mellem disse Tanker, der gav Tidens Forhold deres
Præg. Indenfor Norden havde de katolske Begreber om Kvinden
tabt deres Bærekraft, Tilstanden i Maribo Kloster kunde
godtgøre dette. Des stærkere var den mere eller mindre bevidste
Spænding mellem Renæssancens og den blot lutherske Opfattelse.

illustration placeholder

Fig. 41. Luthers Hustru: Katharina von Bora.
(Maleri af Lukas Cranach i Gemälde-Galléri der Moritzkapelle.
i Nürnberg.)

Luther personlig var stærkt hildet af den mandlige
Selvrespekt, hvorom hans Lære bar Vidne. Skøndt hans Hustru
(Fig. 41) var ham overlegen i Byrd, social Dannelse og, som han
selv maatte tilstaa, ogsaa i Færdighed i Behandlingen af Modersmaalet[2], og skøndt de mødtes i lykkelig og fuld aandelig


[1]
Nicol. Palladius: Imod Ecteskabs Dieffle. (1557.) (Lybæk 1596.) 12mo.
Bl. H 4.
[2]
M. A. Lauterbach: Tagebuch auf das Jahr 1538, die Hauptquelle der
Tischreden Luthers, herausg. von J. K. Seidemann. (Dresden 1872.) S. 156.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free