- Project Runeberg -  Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede / XII Bog. Ægteskab og Sædelighed /
249

(1914-1915) [MARC] Author: Tr. Fr. Troels-Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 11. Ægteskabeligt Samliv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Til Bruden selv har Moderen den korte Besked:

         Bliver din Husbond paa Dig vred,
         Bed om Naade og hannem forbed!

I en Morskabsbog, "Levnets Kompas", med smaa Historier
af moralsk og fornøjeligt belærende Indhold forekommer
følgende[1]:

"En Sognedegn havde en ond Kone. Han kunde vel sjunge,
derfor blev han ofte buden til Gæstebud, dog lod han sin onde
Kone have nok i Huset til Underholdning. Ligevel sindtes hun
[blev hun vred] og lod ilde paa hannem, naar han kom ind fra
Gæstebud. En Gang betænker han, at han vil tage to andre Degne
med sig, paa det at han vilde se, om hun vilde holde Skik,
medens der var fremmede Folk i Huset. Der han kom ind i Huset,
gav han sin Kone svarlig gode Ord og mente, at alting skulde
blevet godt; hans Gæster hilsede hende venligt. Men hun var
besat med en stum Spiritus, saa at ingen hørte enten godt eller
ondt af hende. Der Værten fornam, at hans Gæster ingen Ære
vederfores i hans Hus, bad han dem gaa i et Værtshus, dèr vilde
han komme til dem og traktere dem. Og dèr de vare bortgangne,
gav han Kvinden endnu bedre Ord og mente, at hun skulde svare
hannem; men hun vilde ikke tale. Da blev han svarlig forfærdet
og mente, at hun havde slet mistet Maalet. Saa tænkte han, at
han havde hørt tale om, at sort Kirsedrank skulde være godt at
drikke af dem, der havde mistet Maalet. Men denne fattige Mand
havde ikke mange Penge, dertil var der langt til Apoteket og
en ond Vej. Saa tænkte han, at efterdi der var saa langt efter
Raad og Drikken var dyr, da tænkte han, om sort Kirsebærtræ
ikke skulde og have den Kraft, at bruge uden paa Legemet, som
Drikken havde inden i Legemet. Og gik saa hen og hug tre eller
fire Kæppe af sort Kirsebærtræ, kom hjem og smurte sin Kone
paa Ryg, Armene, Lænd og ellers, hvor han kunde ramme hende.
Og det skete i saa lykkelig en Stund, at hun lærte straks at tale,
saa at det hørtes tre Huse derfra. Saa havde dette Træ den Kraft,
at det kunde lære Folk at tale. Den, der først skrev dette, var i
den Mening, at dersom En ikke havde eller kunde faa af det
fornævnte Slags Træ, da skulde vel et andet Slags Træ, enten
Hassel eller Torn, være lige saa kraftigt, dersom det ellers var i Tide


[1] Claus Porsz: Leffnetz Compasz. (Kbhvn. 1613.) Bl. Sij-iij.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:03:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dagligt/12/0249.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free